Visdom der gavner hjertet og helbredet

„Et roligt hjerte er liv for legemet.“ — ORDSPROGENE 14:30.

„Et hjerte der fryder sig er god medicin.“ — ORDSPROGENE 17:22.

● Det var kong Salomon af Israel der for omkring tre tusind år siden kom med disse enkle, men dybsindige udtalelser.a Passer det han sagde? Hvad har den moderne lægevidenskab at sige om emnet?

Om et roligt gemyt kontra et vredt gemyt oplyser bladet Journal of the American College of Cardiology: „Nylige resultater tyder på at der er en skadelig forbindelse mellem vrede samt fjendtlige følelser og sygdomme i kranspulsårerne.“ Bladet fortsætter: „En vellykket forebyggelse og behandling af sygdomme i kranspulsårerne kunne indbefatte . . . ikke blot traditionel lægebehandling, men også psykologhjælp til håndtering af vrede og fjendtlighed.“ Udtrykt mere enkelt: Et roligt hjerte fremmer et godt helbred, som Bibelen siger.

Det har lignende positive virkninger at være glad. Dr. Derek Cox, en repræsentant for sundhedsvæsenet i Skotland, siger i en nyhedsrapport fra BBC: „Hvis man er glad, er der større sandsynlighed for at man ikke vil få så mange sygdomme som de der er ulykkelige.“ I samme rapport blev det oplyst at „lykkelige mennesker også er mere beskyttet mod at blive ramt af hjertesygdomme og slagtilfælde“.

Hvorfor var Salomons og de andre bibelskribenters visdom så langt forud for deres tid? Svaret er enkelt: „Gud fortsatte med at give Salomon visdom og forstand i meget stort mål.“ (1 Kongebog 4:29) Desuden er visdommen nedskrevet på et jævnt og enkelt sprog så alle kan drage nytte af den, og den koster ikke noget.

Måske kunne du have lyst til at gøre regelmæssig bibellæsning til en del af dit liv? Millioner har til deres store glæde allerede opdaget at ’når der kommer visdom i hjertet, og kundskab bliver liflig for sjælen, vil evnen til at tænke holde vagt over en, dømmekraft værne en’. (Ordsprogene 2:10, 11) Er det ikke opmuntrende?

[Fodnote]