Hvorfor kan mine forældre ikke forstå mig?

MÅSKE har du prøvet noget lignende. Hvad enten det har drejet sig om det tidspunkt du skulle være hjemme på, din musik, dine venner eller dit tøj, har dine forældre opstillet en eller anden regel, og de er bare ikke til at rokke. Her er nogle eksempler:

„Efter at min stedfar giftede sig med min mor, slog han hårdt ned på al den musik jeg kunne lide. Det endte med at jeg måtte smide alle mine cd’er ud!“ — Brandon.a

„Min mor bebrejder mig at jeg ikke har nogen venner. Men når jeg så spørger hende om jeg må være sammen med en bestemt person, siger hun nej fordi hun ikke kender vedkommende. Det er så frustrerende.“ — Carol.

„Min far og stedmor vil kun tillade at jeg går med T-shirt hvis den er et nummer for stor. Og min far holder på at shorts er for korte hvis de går over knæet.“ — Serena.

Hvad kan du stille op hvis du og dine forældre ikke ser ens på tingene? Er det noget du kan tale med dem om? „Mine forældre vil som regel ikke lytte,“ siger 17-årige Joanne. Amy på 15 siger: „Når jeg føler at mine forældre ikke forstår mig, så tier jeg bare stille.“

Men giv ikke så hurtigt op! Dine forældre er måske mere villige til at lytte til dig end du umiddelbart tror.

Tænk over dette: Også Gud lytter når mennesker lægger deres problemer frem for ham. For eksempel lyttede Jehova til Moses da han gik i forbøn for de ulydige israelitter. — 2 Mosebog 32:7-14; 5 Mosebog 9:14, 19.

Du synes måske at dine forældre ikke er lige så rimelige som Gud. Og selvfølgelig er der stor forskel på Moses’ situation og din. Moses talte med Jehova om den ulykke det israelitiske folk stod over for, og du vil bare tale med din far og mor om at få lov til at blive ude lidt længere. Men der er dog et princip man kan udlede af begge situationer:

Hvis du har et ønske, som du mener er både fornuftigt og rimeligt, vil nogen med myndighed, i dette tilfælde dine forældre, nok være villige til at lytte til dig.

Hvis det skal lykkes for dig, afhænger det af hvordan du fremlægger tingene! Det vil blive lettere for dig selv hvis du gør følgende:

1.  Sæt ord på problemet. Skriv her hvad det er du og dine forældre ikke kan blive enige om.

2.  Sæt ord på din følelse. Beskriv her med nogle få ord hvilken følelse der kommer op i dig når du tænker på dine forældres syn på sagen. Måske føler du dig såret, er ked af det, er pinligt berørt, føler at dine forældre ikke stoler på dig eller noget andet. (I den tænkte situation i indledningen af denne artikel gav Jimmy udtryk for at forældrenes strenge regler om hvornår han skulle være hjemme, fik ham til at føle sig pinligt berørt over for sine venner).

3.  Forsøg at sætte dig ind i hvordan forældre tænker. Forestil dig at du er far eller mor til en teenager der står over for det samme problem som du har beskrevet under punkt 1. Hvis du var en forælder, hvad ville du så være allermest bekymret for, og hvorfor? (I den tænkte situation var Jimmys forældre nok ængstelige for hvad der kunne ske ham).

4.  Vurder sagen på ny. Besvar følgende spørgsmål:

   Hvad positivt er der ved dine forældres synspunkt?

   Hvad kan du gøre for at mindske deres bekymring?

5.  Drøft sagen med dine forældre, og find sammen frem til nogle mulige løsninger. Når du følger ovenstående råd og tænker over forslagene i rammen „Bedre kommunikation — Hvordan?“, vil du måske opdage at du kommunikerer med dine forældre på et mere modent plan. Kellie glæder sig over at hun og hendes forældre taler bedre sammen. „Man kommer ingen vegne ved at skændes, og det ender garanteret med at man taber,“ siger hun. „Jeg klarer problemet ved at tale ud om det med mine forældre. Vi mødes næsten altid på halvvejen, og det er vi alle sammen tilfredse med.“