Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g 8/12 s. 8
  • Man kan lære at være fredelig

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Man kan lære at være fredelig
  • Vågn op! – 2012
  • Lignende materiale
  • Lykkelig er de sagtmodige og fredsommelige
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1960
  • ’Søg fred og jag efter den’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2001
  • Vold
    Vågn op! – 2015
  • Behovet for sande fredsstiftere
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
Se mere
Vågn op! – 2012
g 8/12 s. 8

Man kan lære at være fredelig

SELVOM visse forkerte tilbøjeligheder kan være medfødte, er en voldelig adfærd som regel tillært. Det samme gælder en fredelig indstilling. Men hvem kan lære os at opføre os fredeligt? Den der ved mest om det, må bestemt være Skaberen, der besidder en visdom som overgår alle andres. Læg mærke til de følgende fem punkter som bygger på værdifuld visdom fra Bibelen.

1 „Misund ikke en voldsmand.“ (Ordsprogene 3:31) Erkend at den virkelige styrke er forbundet med egenskaber som selvbeherskelse og mildhed. „Den der er sen til vrede er bedre stillet end en vældig kriger,“ siger Ordsprogene 16:32. En stærk dæmning kan modstå pres. På lignende måde kan et menneske der behersker sig, modstå presset fra provokationer. Ja, han reagerer mildt når han møder vrede, og derved afvender han den. (Ordsprogene 15:1) En vredladen mand farer imidlertid i flint ved den mindste provokation. — Ordsprogene 25:28.

2 Vælg din omgangskreds med omtanke. „En voldsmand lokker sin næste,“ siger Ordsprogene 16:29. I modsætning hertil står der i Ordsprogene 13:20 at „den der vandrer med de vise bliver vís“. Ja, når vi kommer sammen med fredelige mennesker der har selvbeherskelse og er milde, vil vi højst sandsynligt forsøge at efterligne dem.

3 Opelsk ægte kærlighed til andre. Den bedste skildring af kærlighed der nogen sinde er skrevet ned, findes i Første Korintherbrev 13:4-7. Der siges i uddrag: „Kærligheden er langmodig og venlig. . . . [Den] lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse. . . . Den tåler alt . . . udholder alt.“ En kærlighed der afspejler Guds kærlighed, omfatter endda ens fjender, sagde Jesus. — Mattæus 5:44, 45.

4 Stol på at Gud vil gribe ind over for de onde. „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . Så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker. I må ikke hævne jer, I elskede, . . . for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ (Romerne 12:17-19) Når vi tror på Gud og hans løfter, får vi en indre fred som de der mangler tro, slet ikke kan gøre sig noget begreb om. — Salme 7:14-16; Filipperne 4:6, 7.

5 Se hen til at Guds rige indfører fred på jorden. Guds rige er en regering i himmelen som snart vil fjerne alle de onde og overtage det fulde herredømme over hele jorden. (Salme 37:8-11; Daniel 2:44) Under dette riges styre vil ’den retfærdige blomstre, og der vil være fred i overflod, indtil månen ikke er mere’. — Salme 72:7.

Det Bibelen lærer, har hjulpet millioner af mennesker til at blive fredselskende — også nogle der har haft en voldelig indstilling. Tag for eksempel Salvador Garza.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del