Er det nødvendigt at gå ind i en religiøs bygning for at bede til Gud?

MANGE går regelmæssigt ind i en religiøs bygning af en eller anden slags for at bede til Gud. Andre tager på lange pilgrimsrejser til sådanne steder. Føler du at man skal gå ind i et tempel, en helligdom eller kirke for at bede til Gud? Eller mener du at man kan henvende sig til ham på et hvilket som helst tidspunkt og sted? Hvad siger Bibelen?

I begyndelsen af menneskehedens historie var der ingen religiøse bygninger. Det første menneskepars hjem var en smuk have. (1 Mosebog 2:8) De kunne kommunikere med deres Skaber, Jehova Gud, i denne have. Senere, da der kom flere mennesker på jorden, var der retfærdige mænd, blandt andet Noa, der „vandrede med den sande Gud“ — og ingen af dem gjorde brug af religiøse bygninger. (1 Mosebog 6:9) Der var tale om mænd der elskede Jehova og bad til ham, og det havde hans godkendelse.

Gud bor ikke i bogstavelige bygninger

Fortidens trofaste tjenere vidste at Skaberen af jorden og det vidtstrakte univers ikke bor i bogstavelige bygninger. „Bor Gud da virkelig hos menneskene på jorden?“ spurgte den vise kong Salomon. „Se, himmelen, ja, himlenes himle kan ikke rumme dig,“ konkluderede han med rette. (2 Krønikebog 6:18) Det skal dog siges at israelitterne havde en teltbolig og senere et tempel hvor de samledes for at deltage i deres årlige religiøse højtider i overensstemmelse med Guds lov. (2 Mosebog 23:14-17) De kunne imidlertid bede til Gud på et hvilket som helst tidspunkt — når de vogtede deres hjorde, arbejdede i marken, var sammen med deres familie eller nød de stille stunder hvor de var alene. — Salme 65:2; Mattæus 6:6.

Vi kan også bede til Gud hvor som helst og når som helst. Jesus Kristus, der er vores forbillede, gik ofte hen til øde steder for at bede. (Markus 1:35) På et tidspunkt ’gik han op på bjerget for at bede og tilbragte hele natten i bøn til Gud’. — Lukas 6:12.

Jesus var jøde, og derfor overværede han naturligvis trofast de religiøse højtider i templet i Jerusalem. (Johannes 2:13, 14) Ikke desto mindre forudsagde han at der ville komme en tid hvor templet ikke længere skulle være centret for sand tilbedelse. Da Jesus talte med en samaritansk kvinde tæt på et bjerg i Samaria, hvor det folk hun tilhørte, havde et tempel, sagde han: „Den time kommer da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem I skal tilbede Faderen.“ Så tilføjede han at sande tilbedere ville „tilbede Faderen i ånd og sandhed“. — Johannes 4:21, 23.

Ja, Jesus fokuserede ikke på bygninger af sten og mørtel, men på sand tilbedelse af et oprigtigt hjerte. Vil det så sige at Jesu disciple, som senere blev kaldt kristne, kun skulle tilbede Gud når de var for sig selv? (Apostelgerninger 11:26) Nej, bestemt ikke, og det af gode grunde.

Guds folk er en åndelig familie

Guds sande tjenere er en familie — en åndelig familie. (Lukas 8:21) En sammentømret familie gør mange ting i fællesskab, for eksempel spiser de sammen, og det styrker de indbyrdes bånd. Det gælder også i åndelig forstand. Kristne møder er en åndelig fest hvor sindet får næring fra Guds ord, og de er med til at styrke de åndelige bånd der knytter os sammen med vores kristne trosfæller. Apostelen Paulus skrev: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden.“ — Hebræerne 10:24, 25.

Sande tilbedere anerkender derfor at menigheden spiller en vigtig rolle, for den sætter hver enkelt i stand til at arbejde på at opdyrke kristne egenskaber, de kan nemlig ikke udvikles fuldt ud hvis man holder sig for sig selv. Disse egenskaber indbefatter kærlighed, tilgivelse, venlighed, mildhed og fred. — 2 Korinther 2:7; Galaterne 5:19-23.

Hvor mødtes de første kristne når de skulle være sammen og tilbede Gud? Ofte foregik det i private hjem. (Romerne 16:5; Kolossenserne 4:15) Da apostelen Paulus for eksempel skrev til en trosfælle, stilede han også brevet til „menigheden som er i dit hus“. — Filemon 1, 2.

På samme måde er det i dag. Guds folk har ikke brug for overdådige religiøse bygninger der er rigt udsmykkede, men for steder der er bekvemme, og som har plads til alle dem der kommer. Det er sådanne steder Jehovas Vidner benytter, og de kalder dem rigssale. Højst tænkeligt er der en rigssal i nærheden af hvor du bor. Disse bygninger er funktionelle og beskedne, og møderne som afholdes der, er enkle — de inkluderer sang, bøn og bibelske drøftelser.

Jehovas Vidner værner om deres private og nære øjeblikke med Gud. Hver dag bruger de derfor tid på at bede, både som familie og som enkeltpersoner. I Jakob 4:8 siges der: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“

HAR DU SPEKULERET OVER?

● Bor Gud i bogstavelige bygninger? — 2 Krønikebog 6:18.

● Hvor tilbragte Jesus natten i bøn? — Lukas 6:12.

● Hvorfor mødes sande tilbedere? — Hebræerne 10:24, 25.

[Tekstcitat på side 15]

Er det mere sandsynligt at dine bønner bliver hørt hvis de bliver bedt bestemte steder?