En mikrobiolog fortæller hvorfor hun tror på Gud

Fortæl lidt om din baggrund.

Mine forældre var meget fattige, og min mor har aldrig lært at læse. Vi opdrættede grise og dyrkede grøntsager i et område der ofte blev ramt af oversvømmelser, og som lå tæt ved byen Taipei. Mine forældre lærte mig at det kan betale sig at være flittig, og jeg lærte også at være hjælpsom.

Var din familie religiøs?

Min familie var taoister, og vi bragte religiøse ofre, men vi vidste ikke noget om hvem Gud i virkeligheden er. Jeg tænkte ofte over hvorfor mennesker lider, og hvorfor de er selviske. Jeg læste bøger om taoisme og buddhisme samt om Østens og Vestens historie. Et par gange gik jeg endda i kirke. Jeg fik dog ikke svar på mine spørgsmål.

Hvorfor blev du forsker?

Jeg kunne godt lide matematik og var fascineret af den måde fysiske og kemiske love er bestemmende for tingenes struktur. Alt, lige fra opbygningen af det umådeligt store univers til opbygningen af bittesmå mikrober, er styret af love. Og de love ville jeg gerne forstå.

Hvorfor mente du at evolutionsteorien var et faktum?

Evolutionsteorien var den eneste forklaring der blev givet, lige fra de højere klasser til universitetet. Og desuden blev det forventet at jeg som bioforsker accepterede evolutionslæren.

Hvorfor begyndte du at læse i Bibelen?

Jeg slog mig ned i Tyskland i 1996 for at påbegynde mine videregående studier. Året efter mødte jeg Simone, som var et af Jehovas Vidner. Hun tilbød at vise mig Bibelens svar på mine spørgsmål. Da hun fortalte mig at Bibelen forklarer hvad meningen er med livet, blev jeg nysgerrig. Jeg stod op klokken halv fem hver morgen for at læse i Bibelen i en times tid. Derefter gik jeg en tur for at meditere over det jeg havde læst. I løbet af det næste år læste jeg Bibelen igennem. Jeg var imponeret over hvor nøjagtige dens profetier er. Lidt efter lidt blev jeg overbevist om at Bibelen er fra Gud.

Hvilke tanker gjorde du dig om livets oprindelse?

Da jeg i slutningen af 1990’erne for alvor begyndte at spekulere over det, havde molekylærbiologer så småt indset at livets kemi er langt mere kompliceret end man tidligere havde troet. Det havde naturligvis længe været kendt viden blandt forskere at proteinerne i levende celler kemisk set er nogle af de mest avancerede molekyler der findes. Men nu opdagede de at hele samlinger af proteiner er ordnet på en sådan måde at de udgør formfuldendte maskiner med bevægelige dele. En molekylær maskine kan bestå af over 50 proteiner. Og selv den simpleste celle har brug for et udvalg af forskellige maskiner — for eksempel til at producere energi, kopiere information og kontrollere passage gennem membraner.

Hvad nåede du frem til?

Jeg spurgte mig selv: ’Hvordan gik det til at disse proteinmaskiner blev så velkonstruerede?’ Omkring det tidspunkt stillede adskillige forskere det samme spørgsmål, for ingen havde forventet at cellekemi er så kompliceret en affære. En professor i biokemi i USA udgav en bog hvori han argumenterede for at de molekylære maskiner i levende celler er så komplekse at de ikke kan være opstået ved et tilfælde. Det var jeg enig med ham i. Jeg mente at livet måtte være blevet skabt.

Hvorfor blev du et af Jehovas Vidner?

Det gjorde indtryk på mig at Simone trods helbredsproblemer tilbagelagde 56 kilometer hver uge for at undervise mig i Bibelen. Desuden fandt jeg ud af at under nazitiden i Tyskland var nogle Jehovas Vidner blevet sat i koncentrationslejre på grund af deres politiske neutralitet. Jeg blev dybt imponeret over deres mod. Vidnernes kærlighed til Gud gav mig lyst til at være ligesom dem.

Har din tro på Gud gavnet dig?

Mine kolleger siger at jeg er mere glad nu. Før i tiden følte jeg mig mindre værd fordi jeg var vokset op i en fattig familie, så jeg fortalte aldrig hvor jeg kom fra, og snakkede aldrig om mine forældre. Men jeg har lært ud fra Bibelen at Gud ikke er interesseret i vores sociale status. Faktisk voksede Jesus op i en familie der sandsynligvis var lige så fattig som min. Nu tager jeg mig af mine forældre og glæder mig over at præsentere dem for mine venner.