Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g 7/15 s. 10-11
  • Når et forhold slutter

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Når et forhold slutter
  • Vågn op! – 2015
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • UDFORDRINGEN
  • Hvordan får jeg det bedre efter at vi har slået op?
    Unge spørger
  • Hvordan kommer jeg over en kærestesorg?
    Unge spørger — Svar der duer, bind 1
  • Hvordan kommer jeg videre efter at vi har slået op?
    Vågn op! – 2009
  • Hvordan kommer jeg over en ulykkelig forelskelse?
    Vågn op! – 1993
Se mere
Vågn op! – 2015
g 7/15 s. 10-11
En ung mand tænker på den pige han har slået op med

HJÆLP TIL FAMILIEN | UNGE

Når et forhold slutter

UDFORDRINGEN

“Jeg troede jeg havde fundet den rette for mig. ‘Jeg kunne leve sammen med ham for altid,’ sagde jeg til mig selv. Men efter at vi havde kommet sammen i to måneder, var jeg nødt til at slå op med ham. Jeg kunne ikke tro at det der startede så fantastisk, kunne ende så hurtigt!” – Anna.a

“Det virkede som om vi var meget ens. I mine tanker var vi allerede gift. Men med tiden gik det op for mig hvor forskellige vi var. Da jeg indså at jeg var ved at begå en stor fejl, slog jeg op med ham.” – Elaine.

Har du oplevet noget lignende? Så kan denne artikel hjælpe dig.

HVAD DU MÅ VIDE

Et brud kan gøre ondt, selv på den der slår op. “Jeg havde det forfærdeligt!” fortæller en ung kvinde ved navn Sarah som slog op med sin kæreste efter seks måneder. “Det ene øjeblik var han en del af mit liv og min fremtid, det næste øjeblik var han det ikke. Når jeg hørte sange der havde betydet noget særligt for ham og mig, mindede de mig om den gode tid vi havde haft sammen. Når jeg kom steder der havde betydet noget særligt for os, kunne jeg mærke hvor ondt det gjorde at han ikke længere var der. Og jeg havde det sådan selvom det var mig der slog op!”

Et brud kan være til det bedste selvom det gør ondt. “Du ønsker ikke at såre den anden,” siger Elaine. “Men på den anden side går det op for dig at det i sidste ende vil såre jer begge hvis du fortsætter et forhold der bare ikke fungerer.” Sarah er enig. Hun siger: “Hvis du ikke er glad når du kommer sammen med en, vil du sikkert heller ikke være det når I er gift. Så er det bedst at slå op.”

Et brud gør dig ikke til en fiasko. I virkeligheden er formålet med at komme sammen at man skal træffe et valg, og det valg er ikke nødvendigvis at man skal giftes. Hvis enten du eller den du kommer sammen med, har alvorlige betænkeligheder, kan den rigtige beslutning være at afslutte forholdet. Hvis det er tilfældet, betyder det ikke at du er en fiasko. Du kan komme videre. Hvordan?

HVAD DU KAN GØRE

Erkend smerten. “Jeg mistede mere end bare en ven, jeg mistede min bedste ven,” fortæller Elaine, der blev citeret i indledningen. Når et forhold til en der står dig så nær, går i stykker, er det normalt at du i en periode er meget ked af det. En ung mand der hedder Adam, siger: “Når et forhold er slut, er der altid en vis smerte forbundet med det, selv hvis du ved at det er bedst sådan.” Du kan måske føle ligesom kong David, der er omtalt i Bibelen. “Hver nat væder gråden mit leje,” skrev han i en svær tid. (Salme 6:6, da. aut.) Nogle gange fjerner man bedst smerten ved at se den i øjnene, ikke ved at flygte fra den. At erkende at man virkelig er ked af det, kan være det første skridt til at få det bedre. – Princip fra Bibelen: Salme 4:4.

Vær sammen med nogle der holder af dig. Det er ikke altid let. “I begyndelsen havde jeg slet ikke lyst til at tale med nogen som helst,” indrømmer Anna, der blev citeret tidligere. “Jeg havde brug for tid til at komme mig, at tænke det hele igennem og forstå det.” Med tiden så Anna dog fordelen ved at være sammen med nære venner der kunne opmuntre hende. “Jeg er i meget bedre humør nu,” fortæller hun, “og bruddet virker ikke så overvældende som tidligere.” – Princip fra Bibelen: Ordsprogene 17:17.

Lær af det der er sket. Spørg dig selv: ‘Har denne erfaring gjort mig opmærksom på nogle områder hvor jeg har brug for at blive mere moden? Er der noget jeg eventuelt kunne gøre bedre i et senere forhold?’ “Da der var gået noget tid, kunne jeg bedre analysere hvad der var sket,” fortæller en ung kvinde ved navn Marcia. “Jeg måtte vente til jeg kunne se tingene på en rationel måde uden at mine følelser tog over.” Adam, der er omtalt tidligere, har det på samme måde. Han siger: “Det tog et år før jeg var kommet mig over bruddet. Det tog mig endnu længere tid at finde ud af hvad jeg kunne lære af det. Alt det jeg havde været igennem, lærte mig meget om mig selv, det modsatte køn og det at være i et forhold. Bruddet gør slet ikke så ondt længere.”

Nævn dine bekymringer i bøn. Bibelen siger at Gud “helbreder dem der har et sønderbrudt hjerte, og han forbinder deres smertende sår”. (Salme 147:3) Gud er ikke en ‘matchmaker’, og han kan ikke bebrejdes når et forhold slutter, men han er interesseret i at du har det godt. Fortæl ham i bøn om dine inderste følelser. – Princip fra Bibelen: 1 Peter 5:7.

a Navnene i denne artikel er ændret.

VIGTIGE BIBELVERS

  • “Bliv opbragte ... Sig det i jeres hjerte, på jeres seng.” – Salme 4:4.

  • “En ven ... er født med henblik på trængselen.” – Ordsprogene 17:17.

  • “Kast ... al jeres bekymring på [Gud], for han tager sig af jer.” – 1 Peter 5:7.

“HJERTET SKAL NOK HELE”

“Da min kæreste slog op med mig, følte jeg at det var min skyld, og jeg følte mig forvirret, ensom og endda værdiløs. At have et knust hjerte er noget af det sværeste at tackle. Men Gud skabte os ikke med evnen til at elske bare for at pine os. Han har sørget for at vores hjerte kan hele igen. Det tager tid at blive forelsket i en, og det tager tid at komme sig hvis forholdet til denne person slutter. Men det kan lade sig gøre. Hjertet skal nok hele.” – Marcia.

Flere oplysninger findes i kapitel 31 i bogen Unge spørger – Svar der duer, bind 1. Se under PUBLIKATIONER > BØGER & BROCHURER.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del