Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g16 Nr. 5 s. 8-9
  • Tal med dit barn om sex

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tal med dit barn om sex
  • Vågn op! – 2016
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • UDFORDRINGEN
  • HVAD DU MÅ VIDE
  • HVAD DU KAN GØRE
  • Tal med dine børn om sex
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
  • Giv gode moralnormer videre til dine børn
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2011
  • Hvordan kan forældre lære deres børn om sex?
    Svar på bibelske spørgsmål
  • Hvordan kan jeg modstå presset til at have sex?
    Unge spørger
Se mere
Vågn op! – 2016
g16 Nr. 5 s. 8-9
En mor hænger tøj på en tørresnor mens hun taler med sin datter

HJÆLP TIL FAMILIEN | FORÆLDREROLLEN

Tal med dit barn om sex

UDFORDRINGEN

En dreng ser på forskellige informationskilder – Bibelen, en bog og elektroniske enheder

For bare få årtier siden havde forældre en rimelig chance for at være de første til at tale med deres søn eller datter om sex. Og de kunne forklare tingene gradvist alt efter barnets alder og modenhed.

Det har alt sammen ændret sig. “Børn bliver præsenteret for sex i en stadig yngre alder, og det bliver mere og mere almindeligt med seksuelle undertoner i medier henvendt til børn,” siger bogen The Lolita Effect. Er det en positiv eller negativ udvikling?

HVAD DU MÅ VIDE

Det findes alle vegne. Deborah Roffman har i sin bog Talk to Me First skrevet: “Samtaler, reklamer, film, bøger, sangtekster, tv-programmer, sms’er, spil, reklametavler og mobil- og computerskærme [er] så fyldt med billeder, sprog og undertoner med seksuelt indhold at mange [teenagere, tweens og endda små børn], måske ubevidst, får den tanke at sex må være ... det absolut vigtigste i verden.”

Modebranchen bærer en del af skylden. Modebranchen reklamerer for børnetøj der er meget udfordrende, og derfor lærer børn meget tidligt at lægge for meget vægt på udseendet. “Reklamefolk ved at børn er letpåvirkelige, og det er de hurtige til at udnytte,” siger bogen So Sexy So Soon. “Hensigten med de mange seksuelt betonede billeder og produkter er ikke at reklamere for sex,” men “at give børn lyst til at shoppe”.

Viden er ikke nok. Ligesom der er forskel på at vide hvordan en bil fungerer, og at være en god bilist, er der også forskel på at vide noget om sex og at bruge den viden til at træffe gode beslutninger.

Pointen: I dag er det vigtigere end nogensinde at du hjælper dine børn til at udvikle deres “opfattelsesevne” så de kan “skelne mellem ret og uret”. – Hebræerne 5:14.

HVAD DU KAN GØRE

Tag ansvar. Det kan godt være at det er akavet at tale med sit barn om sex, men som forælder er det ens ansvar. Det må man bare acceptere. – Princip fra Bibelen: Ordsprogene 22:6.

Små samtaler. I stedet for at have én lang snak vil det være bedre at benytte sig af små hverdagssituationer hvor du er alene med dit barn, måske mens I er ude at køre eller klarer noget praktisk sammen. Stil spørgsmål der giver dit barn mulighed for åbent at give udtryk for sin mening. Frem for at sige: “Kan du godt lide den slags reklamer?” kunne du for eksempel spørge: “Hvorfor tror du man bruger den type billeder i reklamerne?” Når dit barn har svaret, kunne du spørge: “Hvad synes du om det?” – Princip fra Bibelen: 5 Mosebog 6:6, 7.

Tilpas samtalen efter barnets alder. Allerede før børnene begynder i skole, kan de lære hvad kønsorganerne hedder, og hvordan de kan beskytte sig mod seksuelle krænkere. Efterhånden som de bliver større, kan man lære dem noget grundlæggende om forplantning. Når de kommer i puberteten, bør de forstå de fysiske og moralske aspekter ved sex.

Giv dit barn værdier. Start i en tidlig alder med at lære dit barn om ærlighed, integritet og respekt. Når du senere hen skal tale med dit barn om sex, har du et grundlag at bygge videre på. Du må også gøre det klart for dit barn hvilke værdier du har. Hvis du for eksempel mener at sex før ægteskabet er forkert, skal du sige det. Forklar også hvorfor det er forkert og skadeligt. “Unge der ved at deres forældre synes det er forkert at teenagere har samleje, er mindre tilbøjelige til at have sex,” står der i bogen Beyond the Big Talk.

Vær selv et godt eksempel. Lev efter de værdier du vil lære dit barn. Griner du for eksempel når nogen siger noget sjofelt? Er dit tøj udfordrende? Flirter du? Hvis du ikke selv lever efter dine værdier, vil det underminere det du forsøger at lære dit barn. – Princip fra Bibelen: Romerne 2:21.

Hav en positiv tilgang. Sex er en gave fra Gud, og når det holdes inden for ægteskabet, kan det være til stor glæde. (Ordsprogene 5:18, 19) Fortæl dit barn at han eller hun på et tidspunkt måske vil kunne opleve denne glæde, uden de bekymringer og følelsesmæssige smerter sex før ægteskabet kan medføre. – 1 Timoteus 1:18, 19.

VIGTIGE BIBELVERS

  • “Oplær drengen [eller barnet; den unge] med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.” – Ordsprogene 22:6.

  • “Du skal indprente din søn [Guds bud].” – 5 Mosebog 6:6, 7.

  • “Er så du, som underviser en anden, sådan at du ikke underviser dig selv?” – Romerne 2:21.

FORÆLDRES ANSVAR

Til trods for den almindelige opfattelse bliver børn – deriblandt teenagere – mere påvirket af deres forældre end af deres venner. Bogen Talk to Me First siger: “Børn søger først og fremmest hen til de voksne som de har det nærmeste forhold til, for at få vejledning og få forklaret hvordan tingene hænger sammen, på en måde som de kan forstå og relatere til. De søger kun hjælp hos andre hvis de kan mærke eller ved at vi ikke er villige til at være til stede eller tage os tid til dem. ... Resultatet af mange års undersøgelse bør ikke komme som en overraskelse: Familier der har en god kommunikation vedrørende emner som seksualitet, får mere afbalancerede børn der træffer bedre beslutninger, tager større ansvar for deres handlinger, og som noget af det vigtigste undgår de i højere grad at gøre ting der kunne skade dem.”

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del