Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g19 Nr. 2 s. 10-11
  • Hjælp dit barn til at blive ansvarsbevidst

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hjælp dit barn til at blive ansvarsbevidst
  • Vågn op! – 2019
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ANSVARSBEVIDST?
  • HVORFOR ER DET VIGTIGT AT VÆRE ANSVARSBEVIDST?
  • HVORDAN MAN LÆRER SIT BARN AT VÆRE ANSVARSBEVIDST
  • Hvorfor er det vigtigt med pligter?
    Vågn op! – 2017
  • Hvordan man lærer at give slip på dem
    Vågn op! – 1998
  • Hvorfor skal jeg hjælpe til derhjemme?
    Vågn op! – 1989
  • Opdrag dine børn til at elske Jehova
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
Se mere
Vågn op! – 2019
g19 Nr. 2 s. 10-11
En far hjælper sin søn med at vande en plante

NUMMER 4

Hjælp dit barn til at blive ansvarsbevidst

HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ANSVARSBEVIDST?

Folk der er ansvarsbevidste, er til at regne med. De gør det de skal, og de gør det til tiden.

Selv når børn er helt små, kan man begynde at lære dem at være ansvarsbevidste. “Når barnet er femten måneder, er det i stand til at hjælpe til, og når det er atten måneder, får det også lysten til det,” står der i bogen Parenting Without Borders. “I mange lande begynder forældre at vise deres børn hvordan de kan hjælpe til, når børnene er mellem fem og syv år, og selvom de er små, kan de sagtens klare forskellige opgaver i hjemmet.”

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT VÆRE ANSVARSBEVIDST?

Udtrykket “boomerang-børn” beskriver unge der flytter hjemmefra og prøver at klare sig selv, men som flytter hjem til mor og far igen når der opstår problemer. Nogle gange sker det fordi den unge aldrig har lært at styre sin økonomi, holde et hjem eller leve op til hverdagens forpligtelser.

Derfor er det vigtigt at du forbereder dine børn på det ansvar der venter dem som voksne. “Hvis dine børn stadig er helt afhængige af dig når de bliver atten, vil de få noget af et chok når de bliver kastet ud i det virkelige liv,” står der i bogen How to Raise an Adult.

HVORDAN MAN LÆRER SIT BARN AT VÆRE ANSVARSBEVIDST

Giv dit barn pligter.

PRINCIP FRA BIBELEN: “Enhver flittig indsats fører noget godt med sig.” – Ordsprogene 14:23.

Små børn elsker at lave ting sammen med deres forældre. Hvorfor ikke benytte dig af dette naturlige ønske og bede dine børn om at hjælpe til derhjemme?

Det er der nogle forældre der helst ikke vil. De tænker at fordi deres børn har så mange lektier for i skolen, ville det være synd for dem hvis de fik flere opgaver.

Men børn der får pligter derhjemme, vil sikkert klare sig bedre i skolen eftersom pligter lærer dem at tage ansvar for de opgaver de får. Bogen Parenting Without Borders siger desuden: “Hvis vi ignorerer vores børns ønske om at hjælpe til mens de er små, vil de få den holdning at det ikke er vigtigt at bidrage med noget ... De begynder også at forvente at alting bare bliver gjort for dem.”

Som det citat viser, lærer pligter dine børn at bidrage i stedet for kun at modtage, at give i stedet for kun at få. Når børn har pligter, føler de at de har en vigtig plads i familien, og at de har et ansvar.

Hjælp dit barn til at tage ansvar for sine fejl.

PRINCIP FRA BIBELEN: “Hør på råd, og tag imod retledning, så du ender med at blive vis.” – Ordsprogene 19:20.

Hvis dit barn begår en fejl, for eksempel ved at ødelægge noget der tilhører en anden, så forsøg ikke at dække over det. Børn kan godt tåle at mærke konsekvenserne – i dette tilfælde at sige undskyld og måske erstatte det de har ødelagt.

Hvis dine børn tager ansvar for deres fejl, vil det lære dem

  • at være ærlige og indrømme deres fejl

  • ikke at skyde skylden på andre

  • ikke at komme med dårlige undskyldninger

  • at sige undskyld når det er nødvendigt

En far hjælper sin søn med at vande en plante

START NU

Børn der lærer at være ansvarsbevidste, vil bedre kunne administrere deres liv som voksne

Er jeg et godt eksempel?

  • Er jeg flittig og punktlig, og har jeg styr på tingene?

  • Ser mine børn mig ordne ting derhjemme?

  • Indrømmer jeg mine fejl og undskylder når det er nødvendigt?

Hvordan vi greb det an

“Fra børnene var helt små, hjalp de mig med at lave aftensmad. Når jeg lagde vasketøj sammen, lagde de også noget af det sammen. Når jeg støvede af, støvede de også af. Det blev sjovt for dem at hjælpe til. De var bare glade for at være sammen med mig og lave det samme som mig. På den måde lærte de at være ansvarsbevidste.” – Laura.

“Engang da vores søn ikke var ret gammel, fik jeg ham til at ringe til en af vores venner og sige undskyld fordi han havde været fræk over for hende. Gennem tiden har han måttet undskylde flere gange fordi han har sagt ting der godt nok var ærlige men ikke ligefrem venlige. Nu er han blevet god til at sige undskyld.” – Debra.

FORDELENE VED AT MÆRKE KONSEKVENSER

“Børn begår fejl, og når de gør det, er det vigtigt at forældrene husker at konsekvenser har en stor undervisende effekt,” skriver lærer Jessica Lahey i magasinet Atlantic. “De bedste elever jeg har haft – dem der er mest tilfredse og klarer sig bedst i livet – har altid været dem der fik lov til at begå fejl, blev holdt ansvarlige for deres fejl og lod sig forme af dem.”

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del