Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • my historie 29
  • Hvorfor Moses flygtede

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor Moses flygtede
  • Min bibelhistoriebog
  • Lignende materiale
  • Moses
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Moses — Hvordan hans liv berører dig
    Vågn op! – 2004
  • Den brændende tornebusk
    Min bibelhistoriebog
  • Den brændende busk
    Min bog om Bibelen
Se mere
Min bibelhistoriebog
my historie 29
Moses flygter fra Ægypten

HISTORIE 29

Hvorfor Moses flygtede

MOSES er ved at løbe bort fra Ægypten. Kan du se at mændene er efter ham? Ved du hvorfor de nu vil slå Moses ihjel? Lad os se hvorfor.

Moses voksede op hos Farao, Ægyptens hersker. Han blev en klog og mægtig mand. Men Moses vidste at han ikke var ægypter. Hans rigtige forældre var israelitiske trælle.

Da han var 40 år gammel ville han en dag hen for at se hvordan hans folk havde det. De fik en forfærdelig behandling. Han så en ægypter slå en israelitisk træl. Moses så sig om. Da han ikke kunne se nogen i nærheden, slog han ægypteren, og ægypteren døde. Så gemte Moses hans lig i sandet.

Dagen efter gik Moses igen ud for at besøge sit folk. Han mente at han kunne hjælpe dem så de ikke længere behøvede at være trælle. Da så han to israelitter slås med hinanden, og han sagde til den der var skyldig i kampen: ’Hvorfor slår du din broder?’

Manden sagde: ’Hvem har sat dig til hersker og dommer? Vil du slå mig ihjel ligesom du slog ægypteren ihjel?’

Nu blev Moses bange. Folk havde altså opdaget hvad han havde gjort ved ægypteren. Selv Farao hørte om det, og han sendte sine mænd ud for at dræbe Moses. Derfor måtte Moses flygte fra Ægypten.

Moses rejste langt bort fra Ægypten, helt til Midjans land. Der traf han en mand der hed Jetro og hans familie, og giftede sig med en af hans døtre, som hed Zippoʹra. Moses blev hyrde og vogtede Jetros får. I 40 år boede han i Midjans land. Nu var han 80 år gammel. Så en dag, mens Moses vogtede Jetros får, skete der noget meget usædvanligt, som ændrede hele hans liv. På næste side kan du se hvad det var.

2 Mosebog 2:11-25; Apostelgerninger 7:22-29.

Studiespørgsmål

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del