Organisation

Definition: En forening eller et samfund af personer hvis bestræbelser samordnes med et bestemt arbejde eller en særlig hensigt for øje. Medlemmerne af en organisation forenes ved at anerkende en eller anden form for fælles administration samt visse normer eller krav. Ingen tilsluttes Jehovas organisation ved fødselen eller under tvang, men det er som indviede og døbte vidner for Jehova at nogle ved et personligt valg tilslutter sig hans organisation. De gør det fordi de føler sig tiltrukket af det hans jordiske organisation lærer og gør og fordi de gerne vil have en andel i den virksomhed den udfolder.

Har Jehova virkelig en organisation her på jorden?

For at besvare dette spørgsmål må man overveje følgende:

Er Guds himmelske skabninger, englene, organiserede?

Dan. 7:9, 10: „Jeg så videre indtil troner blev sat frem og den gamle af dage satte sig. Hans klædning var hvid som sne, og håret på hans hoved var som ren uld. Hans trone var flammer af ild; dens hjul var brændende ild. En strøm af ild flød frem og udgik fra ham. Tusind gange tusind tjente ham, og ti tusind gange ti tusind stod foran ham. Retten blev sat, og bøger blev åbnet.“

Sl. 103:20, 21: „Velsign Jehova, I hans engle, som er vældige i kraft, som udfører hans ord, ved at høre når hans ord lyder. Velsign Jehova, alle hans hærstyrker, hans tjenere som udfører hans vilje.“ (En „hær“ betegner en organiseret gruppe.)

Hvordan meddelte Gud sig til sine tjenere på jorden i fortiden?

Dengang det kun var få der tilbad Jehova, meddelte han sig til familieoverhoveder som Noa og Abraham, og de fungerede som Jehovas talsmænd over for deres familier. (1 Mos. 7:1, 7; 12:1-5) Dengang Jehova udfriede israelitterne fra Ægypten, meddelte han sig til dem gennem Moses. (2 Mos. 3:10) Ved Sinaj bjerg organiserede Gud folket til en nation, og han gav dem love og retningslinjer for deres tilbedelse og deres forhold til hinanden. (2 Mos. 24:12) Han indsatte et præsteskab til at føre an i tilbedelsen og til at undervise folket i Jehovas krav; til tider oprejste han også profeter for at give tiltrængte formaninger og advarsler til folket. (5 Mos. 33:8, 10; Jer. 7:24, 25) Selv om Jehova lyttede til de enkelte tilbederes bønner, vejledte han dem altså gennem en organisation.

Da tiden nærmede sig hvor Jehova ville forene sande tilbedere med sig selv ved hjælp af Jesus Kristus, sendte han denne til jorden for at han skulle fungere som hans talsmand. (Hebr. 1:1, 2) Da så den hellige ånd blev udgydt på pinsedagen i år 33, blev den kristne menighed dannet. Efter at Jesus var vendt tilbage til himmelen, blev denne menighed den ordning Jehova benyttede til at instruere de enkelte kristne og samordne deres bestræbelser. Der var tilsynsmænd til at føre an i de lokale menigheder, og der var et centralt styrende råd som kunne koordinere den kristne virksomhed og træffe nødvendige beslutninger. Det var tydeligt at Jehova havde dannet en organisation på jorden bestående af sande kristne. — Apg. 14:23; 16:4, 5; Gal. 2:7-10.

Vidner Jehovas skaberværk om at han er en Gud der organiserer tingene?

Es. 40:26: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“ (Stjernerne er ordnet i galakser og bevæger sig i forhold til hinanden, men samtidig har hver enkelt stjerne sit særpræg. Planeterne bevæger sig med stor præcision i fastlagte baner. De elektroner der findes i ethvert grundstofs atomer bevæger sig også i faste baner. Og opbygningen af alt stof følger matematiske mønstre der er så konstante at det var muligt for videnskabsmænd at forudsige eksistensen af visse grundstoffer endnu inden de faktisk blev fundet. Alt dette vidner om en meget høj grad af organisation.)

Viser Bibelen at sande kristne ville udgøre et organiseret folk?

Matt. 24:14; 28:19, 20: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem . . . og idet I lærer dem.“ (Hvordan skulle dette være muligt uden at arbejdet var organiseret? Dengang Jesus oplærte sine første disciple til dette arbejde, sagde han ikke til dem at de blot skulle gå derhen hvor de selv havde lyst og dele deres tro med andre sådan som de fandt for godt. Han oplærte dem virkelig, gav dem instruktioner og udsendte dem på en organiseret måde. Se Lukas 8:1; 9:1-6; 10:1-16.)

Hebr. 10:24, 25: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ (Hvor skulle man henvise interesserede mennesker til at forsamles i lydighed mod denne befaling, hvis der ikke var nogen organisation som afholdt regelmæssige møder?)

1 Kor. 14:33, 40: „For Gud er ikke uordenens men fredens Gud. . . . lad alt ske sømmeligt og med orden.“ (Apostelen Paulus behandler her betydningen af god orden ved afviklingen af menighedens møder. For at kunne følge denne inspirerede vejledning må man anerkende at organisering er nødvendig.)

1 Pet. 2:9, 17: „Men I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys. . . . elsk hele brodersamfundet.“ (Et samfund af mennesker hvis bestræbelser samordnes for at et bestemt stykke arbejde kan blive udført, er en organisation.)

Kan de der er Guds trofaste tjenere blot være enkeltpersoner som er spredt rundt om i kristenhedens forskellige kirkesamfund?

2 Kor. 6:15-18: „Hvad del har en troende med en ikke-troende? . . . ’Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene’; ’og jeg vil tage imod jer.’ ’Og jeg vil være en fader for jer, og I skal være sønner og døtre for mig,’ siger Jehova, den Almægtige.“ (Kan man virkelig være en trofast tjener for Gud hvis man fortsætter med at tilbede sammen med dem der i deres livsførelse viser sig som vantro? Se emnet „Babylon den Store“.)

1 Kor. 1:10: „Nu tilskynder jeg jer, brødre, ved vor Herres Jesu Kristi navn, til at I alle skal føre enig tale, og at der ikke må være splittelser iblandt jer, men at I skal være helt forenede i samme sind og i samme tankegang.“ (En sådan enhed findes ikke blandt kristenhedens forskellige kirker.)

Joh. 10:16: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“ (Eftersom Jesus ville føre sådanne sammen i „én hjord“, er det da ikke åbenbart at de ikke kan være spredt i kristenhedens forskellige kirker og trossamfund?)

Hvilke ting må kendetegne Jehovas synlige organisation i dag?

(1) Den ophøjer Jehova som den eneste sande Gud og gør hans navn kendt. — Matt. 4:10; Joh. 17:3.

(2) Den anerkender fuldt ud Jesu Kristi betydningsfulde plads i Jehovas hensigt — som den der hævder Jehovas suverænitet, som livets hovedformidler, som hoved for den kristne menighed, som den regerende messianske konge. — Åb. 19:11-13; 12:10; Apg. 5:31; Ef. 1:22, 23.

(3) Den holder sig nøje til Guds inspirerede ord og lader alle sine lærepunkter og adfærdsnormer hvile på Bibelen. — 2 Tim. 3:16, 17.

(4) Den holder sig adskilt fra verden. — Jak. 1:27; 4:4.

(5) Den opretholder en høj norm for moralsk renhed blandt sine medlemmer, fordi Jehova selv er hellig. — 1 Pet. 1:15, 16; 1 Kor. 5:9-13.

(6) Den bestræber sig først og fremmest på at udføre det arbejde som Bibelen har forudsagt skulle udføres i vor tid, nemlig forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige i hele verden til et vidnesbyrd. — Matt. 24:14.

(7) På trods af menneskelig ufuldkommenhed opdyrker og bærer dens medlemmer Guds ånds frugt — kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse — og dette i en sådan grad at det adskiller dem fra verden i almindelighed. — Gal. 5:22, 23; Joh. 13:35.

Hvordan kan vi vise respekt for Jehovas organisation?

1 Kor. 10:31: „Gør alt til Guds ære.“

Hebr. 13:17: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab.“

Jak. 1:22: „Bliv ordets gørere og ikke blot dets hørere.“

Tit. 2:11, 12: „Guds ufortjente godhed, som bringer frelse til alle slags mennesker, er blevet gjort kendt og oplærer os til at sige nej til ugudelighed og verdslige ønsker og til at leve efter et sundt sind og retfærdigt og gudhengivent.“

1 Pet. 2:17: „Elsk hele brodersamfundet.“