Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • ct s. 26-27
  • „Universets byggesten“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „Universets byggesten“
  • Findes der en Skaber som interesserer sig for os?
  • Lignende materiale
  • Opstod grundstofferne ved et tilfælde?
    Vågn op! – 2000
  • En kemiker der fandt et magtfuldt vidnesbyrd om skabelse
    Vågn op! – 1979
  • Grundlaget for at tro på Gud
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1977
  • Indblik i det usynlige — Hvad har det afsløret?
    Vågn op! – 2000
Se mere
Findes der en Skaber som interesserer sig for os?
ct s. 26-27

Tillæg

„Universets byggesten“

Sådan omtaler et nyere naturvidenskabeligt opslagsværk grundstofferne. Der er en forbavsende forskel på Jordens grundstoffer. Nogle er sjældne; andre forekommer i overflod. Et grundstof som guld fascinerer det menneskelige øje. Andre grundstoffer er gasser som vi slet ikke kan se, som for eksempel kvælstof og ilt. Hvert grundstof har en særegen atomstruktur. Atomernes opbygning og indbyrdes forhold vidner om imponerende organisering, og de kan systematiseres i et skema.

For omkring 300 år siden kendte man kun 12 grundstoffer — antimon, arsen, bismuth, bly, carbon, guld, jern, kobber, kviksølv, svovl, sølv og tin. Efterhånden som flere blev opdaget, lagde forskerne mærke til at grundstoffernes opbygning vidnede om udpræget systematisering. Eftersom der var huller i systemet, fremsatte videnskabsmænd som Mendelejev, Ramsay, Moseley og Bohr teorier om ukendte grundstoffer hvis egenskaber de beskrev. Disse grundstoffer blev senere opdaget, præcis som forudset. Hvordan kunne videnskaben vide at der fandtes stoffer som endnu var ukendte?

Grundstofferne følger en naturlig, talmæssig orden baseret på deres atomers opbygning. Dette er almindeligt anerkendt. På grundlag heraf kan skolebøger opstille grundstoffernes periodiske system i rækker og søjler — brint, helium og så videre.

I McGraw-Hill Encyclopedia of Science & Technology står der: „Få systematiseringer i videnskabens historie kommer op på siden af det periodiske system som en klar åbenbaring af den orden der præger den fysiske verden. . . . Hvilke nye grundstoffer der end måtte blive opdaget i fremtiden, er det givet at de vil finde deres plads i det periodiske system, underlægge sig dets orden og udvise egenskaber som ligner dem der kendetegner de grundstoffer de er i familie med.“

Når grundstofferne placeres i det periodiske system, kommer et bemærkelsesværdigt slægtskab til syne mellem de grundstoffer der findes i samme søjle. I den sidste søjle finder vi for eksempel helium (nr. 2), neon (nr. 10), argon (nr. 18), krypton (nr. 36), xenon (nr. 54) og radon (nr. 86). Det er gasser der gløder klart når en elektrisk strøm passerer gennem dem, og de bruges i visse elektriske pærer. De har desuden det tilfælles at de ikke har let ved at reagere kemisk med andre grundstoffer, sådan som visse andre gasser.

Ja, universet vidner om en forbløffende harmoni og orden — selv når man går ned på det atomare plan. Hvad er årsagen til den orden, harmoni og variation der præger universets byggesten?

[Oversigt på side 27]

Grundstoffernes periodiske system

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Grundstofferne i det periodiske system afspejler orden og harmoni. Skyldes det tilfældigheder, eller står der en intelligens bag?

METALLER

IKKEMETALLER

ÆDELGASSER

OVERGANGSGRUNDSTOFFER

Lanthaniderne

Actiniderne

I

II

III

IV

V

VI

VII

VIII

Grundstoffets navn Symbol Atomnummer

hydrogen H 1

helium He 2

lithium Li 3

beryllium Be 4

bor B 5

carbon C 6

nitrogen N 7

oxygen O 8

fluor F 9

neon Ne 10

natrium Na 11

magnesium Mg 12

aluminium Al 13

silicium Si 14

fosfor P 15

svovl S 16

chlor Cl 17

argon Ar 18

kalium K 19

calcium Ca 20

scandium Sc 21

titan Ti 22

vanadium V 23

chrom Cr 24

mangan Mn 25

jern Fe 26

cobalt Co 27

nikkel Ni 28

kobber Cu 29

zink Zn 30

gallium Ga 31

germanium Ge 32

arsen As 33

selen Se 34

brom Br 35

krypton Kr 36

rubidium Rb 37

strontium Sr 38

yttrium Y 39

zirconium Zr 40

niobium Nb 41

molybdæn Mo 42

technetium Tc 43

ruthenium Ru 44

rhodium Rh 45

palladium Pd 46

sølv Ag 47

cadmium Cd 48

indium In 49

tin Sn 50

antimon Sb 51

tellur Te 52

jod I 53

xenon Xe 54

cæsium Cs 55

barium Ba 56

lanthan La 57

cerium Ce 58

praseodym Pr 59

neodym Nd 60

promethium Pm 61

samarium Sm 62

europium Eu 63

gadolinium Gd 64

terbium Tb 65

dysprosium Dy 66

holmium Ho 67

erbium Er 68

thulium Tm 69

ytterbium Yb 70

lutetium Lu 71

hafnium Hf 72

tantal Ta 73

wolfram W 74

rhenium Re 75

osmium Os 76

iridium Ir 77

platin Pt 78

guld Au 79

kviksølv Hg 80

thallium Tl 81

bly Pb 82

bismuth Bi 83

polonium Po 84

astat At 85

radon Rn 86

francium Fr 87

radium Ra 88

actinium Ac 89

thorium Th 90

protactinium Pa 91

uran U 92

neptunium Np 93

plutonium Pu 94

americium Am 95

curium Cm 96

berkelium Bk 97

californium Cf 98

einsteinium Es 99

fermium Fm 100

mendelevium Md 101

nobelium No 102

lawrencium Lr 103

104

105

106

107

108

109

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del