’Vær opmærksom på hvordan du hører efter’

AT LYTTE og at lære — de to ting hænger i høj grad sammen. Om man hører efter hvad en anden siger, kan endda betyde liv eller død. Da Jehova forberedte sit folk på dets udfrielse fra Ægypten, gav han sine instrukser til Moses, som meddelte Israels ældste hvordan de førstefødte kunne blive frelst fra døden. (2 Mos. 12:21-23) De ældste gav beskeden videre til hver husstand. Alt dette foregik mundtligt. Man måtte høre nøje efter. Hvordan reagerede israelitterne da? Bibelen beretter at ’alle Israels sønner gik hen og gjorde sådan som Jehova havde givet Moses og Aron påbud om. Sådan gjorde de.’ (2 Mos. 12:28, 50, 51) Som følge heraf blev Israel udfriet på ærefrygtindgydende vis.

Jehova er i dag ved at forberede os på en endnu større udfrielse. De instrukser han har til os, fortjener derfor vor største opmærksomhed. Og det er ikke mindst ved menighedens møder vi får dem. Får du det fulde udbytte af møderne? Meget afhænger af hvordan du hører efter.

Lytter du sådan at du bagefter husker hovedpunkterne fra mødet? Er det din faste praksis hver uge at anvende vejledningen på dig selv eller at fortælle andre om det du har lært?

Hav hjertet med

For at få fuldt udbytte af undervisningen ved de kristne møder må vi have hjertet med. Hvor vigtigt det er, fremgår af noget der skete mens Josafat var konge i Juda. Josafat tog modigt standpunkt for den sande tilbedelse. Han „fjernede offerhøjene og de hellige pæle fra Juda“ og satte fyrster, præster og levitter til at undervise ud fra Jehovas lov i alle Judas byer. Og så gik det alligevel som vi læser: „Offerhøjene forsvandt ikke.“ (2 Krøn. 17:6-9; 20:33) Dyrkelsen af de falske guder og den utilladelige tilbedelse af Jehova der foregik på de hedenske offerhøje, var så dybt indgroet at det forkerte ikke blev rykket op med rode.

Hvorfor var virkningen af den undervisning Josafat igangsatte, så kortvarig? Beretningen forklarer det: „Folket havde endnu ikke i deres hjerte taget et fast standpunkt for deres forfædres Gud.“ De havde hørt hvad der blev sagt, men ikke fulgt det. Måske mente de at det var for besværligt at rejse til Jerusalem for at bringe ofre i templet. I hvert fald havde deres hjerte ikke været med; det blev ikke bevæget af tro.

Hvis vi skal undgå at glide tilbage til Satans verden, må vi åbne vort hjerte for den undervisning Jehova giver os. Hvordan gør vi det? Her er bøn af stor betydning. Vi bør bede om at vi med taknemmelighed vil tage imod undervisningen fra Gud. (Sl. 27:4; 95:2) Dét vil hjælpe os til at værdsætte den indsats vore brødre gør når de, trods deres ufuldkommenhed, stiller sig til rådighed for at Jehova kan bruge dem til at undervise sit folk. Det vil bevæge os til at takke Jehova ikke blot for det nye vi lærer, men også for lejligheden til at øge forståelsen af noget vi har lært før. Med ønsket om at gøre Guds vilje helt og fuldt vil vi bede: „Lær mig, Jehova, din vej. . . . Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ — Sl. 86:11.

Koncentrér dig

Meget kan forstyrre og forhindre os i at lytte opmærksomt. Hovedet kan være fyldt med bekymringer. Støj og uro i eller uden for mødesalen kan distrahere. Man kan føle sig sløj og derfor have svært ved at samle tankerne. Og de der har små børn, finder ofte at deres opmærksomhed er splittet. Hvad kan man gøre for at bevare koncentrationen når man lytter?

Øjnene har stor indflydelse på tankerne. Noget der kan hjælpe en til at koncentrere sig, er at holde øjnene rettet mod taleren. Når han henviser til et sted i Bibelen, så slå op og følg med, også selv om du kender skriftstedet godt. Modstå fristelsen til at vende hovedet og kigge hver gang der kommer en fremmed lyd eller bevægelse. Hvis dine øjne fylder dit hoved med uvedkommende indtryk, går du glip af meget af det der foregår på podiet.

Hvis „foruroligende tanker“ gør det svært for dig at koncentrere dig om programmet, så bed Jehova om at give dig den nødvendige ro i sindet og hjertet. (Sl. 94:19; Fil. 4:6, 7) Bed til ham igen og igen hvis det er nødvendigt. (Matt. 7:7, 8) Det er Jehova der har sørget for at hans folk kan samles til møder; derfor kan du også stole på at han ønsker du skal få gavn af dem. — 1 Joh. 5:14, 15.

Tilhører ved foredrag

Du husker sikkert mange spændende oplysninger fra foredrag som du har hørt. At lytte til et foredrag er imidlertid mere end bare at gribe nogle guldkorn. Et foredrag er som en rejse. Undervejs kan der være mange spændende ting at se hist og her, men hovedsagen er rejsemålet, det sted man skal hen. En taler tager sine tilhørere med på rejse mod et mål, en bestemt konklusion — eller måske vil han gerne bevæge dem til at gøre noget.

Tag som eksempel den tale Josua holdt for Israels folk, som gengivet i Josua 24:1-15. Hans mål var at bevæge israelitterne til at tage helt afstand fra den afgudsdyrkelse der var blandt de omboende folk, og tage et kompromisløst standpunkt for den sande tilbedelse. Hvorfor var det så vigtigt? Fordi den udbredte afgudsdyrkelse var en alvorlig trussel mod nationens gode forhold til Jehova. Israelitterne besvarede Josuas appel ved at sige: „Det kunne aldrig falde os ind at forlade Jehova for at dyrke andre guder. . . . Vi vil tjene Jehova.“ Og det gjorde de! — Jos. 24:16, 18, 31.

Når du lytter til et foredrag, prøv da at bedømme hvad målet med det er. Læg mærke til hvordan de punkter taleren peger på, bidrager til at målet bliver nået. Spørg dig selv hvad det der bliver sagt, lægger op til at du skal gøre.

Tilhører ved drøftelser

Vagttårnsstudiet, menighedsbogstudiet og visse dele af tjenestemødet foregår som drøftelser med spørgsmål og svar ud fra det trykte, bibelske materiale.

Her er din rolle som tilhører i nogle henseender som i en samtale. Man må lytte godt efter for at være med. Læg mærke til hvilken retning drøftelsen bevæger sig i. Bemærk hvordan ordstyreren får temaet og hovedpunkterne frem. Når han spørger, så svar i dine tanker. Hør hvordan andre forklarer stoffet og peger på dets anvendelse. Når du hører dem kommentere ud fra deres personlige synsvinkel, kan det kaste nyt lys over selv et kendt stof. Og bidrag så til den fælles drøftelse ved selv at give udtryk for din tro. — Rom. 1:12.

Hvis du på forhånd har studeret det opgivne pensum, vil du meget lettere kunne engagere dig i drøftelsen og følge de andres kommentarer. Gør dine forhold det svært for dig at forstudere grundigt, så brug i hvert fald nogle minutter på at danne dig et overblik over stoffet inden du tager til møde. Alene det vil give dig større udbytte af mødet.

Tilhører ved stævner

Ved kreds- og områdestævnerne er der ofte flere forstyrrelser end ved menighedens møder. Det kan godt gøre det sværere at koncentrere sig. Hvad kan hjælpe os?

Tilstrækkelig nattesøvn er en vigtig faktor. Følgende forslag kan også være en hjælp. Indprent dig dagens tema inden programmet begynder. Se på temaet for hvert foredrag, og prøv på forhånd at forestille dig hvad det vil handle om. Brug Bibelen flittigt. Mange finder at de lettere kan holde opmærksomheden samlet om programmet hvis de tager nogle korte notater af hovedpunkterne. Når der er forslag som du vil anvende i dit liv og din tjeneste, så skriv dem ned. Tal med andre om noget af stoffet når du kører til og fra stævnestedet; det vil også hjælpe dig til at huske.

Børn som tilhørere

Ved at tage deres børn — selv ganske små børn — med til møder og stævner kan kristne forældre hjælpe dem på vej til at blive ’vise til frelse’. (2 Tim. 3:15) Nu er børn jo forskellige af natur, også med hensyn til deres koncentrationsevne, så der må vises forståelse når man vil hjælpe dem til at høre efter. Men måske kan du bruge følgende forslag.

Prøv en gang imellem at sætte lidt tid af derhjemme hvor børnene skal sidde stille og læse eller kigge på billeder i vore kristne publikationer. Undgå at tage legetøj med til møderne for at holde børnene beskæftiget. Ligesom i det gamle Israel er børnene med „for at de kan høre og for at de kan lære“. (5 Mos. 31:12) Når det kan lade sig gøre, giver nogle forældre også deres små børn et personligt eksemplar af det trykte materiale der skal gennemgås. Når børnene bliver lidt ældre, kan du hjælpe dem til at give kommentarer når programmet giver mulighed for det.

Bibelen viser at der er nær forbindelse mellem dét at lytte til Jehova og dét at adlyde ham. Det fremgår af Moses’ ord til Israels folk: „Jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet . . . ved at elske Jehova din Gud, ved at adlyde hans røst [høre paa hans Røst; 1871-oversættelsen] og ved at holde dig til ham.“ (5 Mos. 30:19, 20) Også vi må både lytte til Jehovas vejledning og adlyde den i vores liv hvis vi ønsker hans godkendelse og det evige livs velsignelse. Ja, hvor er det vigtigt at vi følger Jesu ord: „Vær . . . opmærksomme på hvordan I hører efter“! — Luk. 8:18.