Hvordan man udarbejder en disposition

MANGE som får tildelt et foredrag, sætter sig ned og skriver møjsommeligt det hele ned idet de begynder med indledningen og fortsætter ord for ord til det sidste punktum. I mellemtiden er adskillige kladder måske blevet kasseret, og mange timer er gået.

Er det også sådan du gør? Kunne du tænke dig at lære en lettere metode? Hvis du lærer at lave en disposition, behøver du ikke længere at nedskrive et foredrag ord for ord. Det vil give dig mere tid til at øve dig i fremførelsen. Det bliver ikke bare lettere for dig at holde foredraget, men det bliver også mere spændende og tilskyndende for andre at høre det.

Til de offentlige foredrag der holdes i menigheden, er der en trykt disposition. Men i de fleste andre tilfælde er det ikke sådan. Man får måske blot tildelt et tema man skal tale over, eller et pensum man skal dække. Somme tider får man kun opgivet nogle få punkter. I alle disse tilfælde må man selv udarbejde en disposition.

Eksemplet på side 41 viser hvordan en kortfattet disposition kan stilles op. Hovedpunkterne er stillet ud mod venstre margen, og de er skrevet med store bogstaver. Under hvert hovedpunkt står de punkter der støtter det. Under disse er der nogle underpunkter som er rykket et lille stykke ind fra venstre margen. Se nøje på dette eksempel. Læg mærke til at dispositionens to hovedpunkter er nært forbundet med temaet. Bemærk også at underpunkterne ikke bare er interessante oplysninger. Nej, hvert underpunkt siger noget om det hovedpunkt det hører under.

Det er ikke sikkert at din disposition kommer til at ligne dette eksempel helt. Men hvis du får fat i hovedidéen, vil det hjælpe dig til at få styr på dit stof og udarbejde et godt foredrag inden for en overskuelig tid. Hvordan skal du gå frem?

Analysér, udvælg, og sortér!

Du skal have et tema. Temaet er ikke bare et emne eller et begreb der kan beskrives med et enkelt, rummeligt ord. Nej, temaet er mere præcist. Det er essensen af det du vil fortælle, og det angiver hvilken vinkel du vil betragte emnet under. Hvis du får temaet opgivet, så analysér det ord for ord. Hvis du får opgivet et trykt pensum som basis for din behandling af temaet, må du have temaet i tanke når du læser stoffet igennem. Hvis du kun får opgivet noget stof eller et emne, skal du vælge et tema. Men du vil sikkert have gavn af at foretage nogle undersøgelser inden du vælger det. Vær åben for forskellige idéer — så vil de sikkert melde sig.

Mens du tænker over opgaven, må du hele tiden spørge dig selv: ’Hvorfor er stoffet vigtigt for mine tilhørere? Hvad er mit mål med at fremlægge det?’ Målet skal ikke være bare at dække noget stof eller holde et farverigt foredrag, men snarere at bibringe tilhørerne noget værdifuldt. Når du kan formulere dit mål, så skriv det ned, og hav det i tanke mens du forbereder dig.

Nu ved du altså hvad dit mål med foredraget er, og du har valgt et tema der stemmer med målet (eller fundet frem til hvordan det opgivne tema stemmer med det). Du kan nu søge efter stof på en langt mere målrettet måde. Søg efter noget der vil være særlig velegnet til dit publikum. Vær ikke tilfreds med almindeligheder. Find frem til noget der er specifikt og oplysende, noget der virkelig kan hjælpe tilhørerne. Gå ikke igennem alt for meget stof, men vær realistisk. I de fleste tilfælde vil du ret hurtigt have mere stof end du kan bruge, og du bliver nødt til at vælge ud.

Find nu frem til de hovedpunkter der er nødvendige for at du kan behandle temaet og nå dit mål. Disse bærende punkter bliver skelettet, den grundlæggende disposition. Hvor mange hovedpunkter skal der være? Til et kort foredrag kan to være tilstrækkeligt, og fem er som regel nok til et foredrag på en hel time. Jo færre hovedpunkter du har, jo lettere vil tilhørerne kunne huske dem.

Med temaet og hovedpunkterne i tanke kan du begynde at sortere i det stof du har samlet sammen. Udvælg det der har direkte relation til hovedpunkterne. Tag nogle detaljer med som vil give foredraget liv og karakter. Når du vælger nogle skriftsteder til støtte for hovedpunkterne, læg da mærke til tanker der kan hjælpe dig til at give en meningsfyldt kommentar til dem. Læg hver enkelt oplysning ind under det hovedpunkt hvor den hører hjemme. Hvis du har noget stof der ikke passer ind under nogen af hovedpunkterne, så kassér det — selv om det er godt — eller skriv det op et sted så du kan bruge det en anden gang. Behold kun det bedste af dit stof. Hvis du prøver at få for meget med, kommer du til at tale for hurtigt, og din behandling bliver overfladisk. Det er bedre at holde sig til nogle få punkter som tilhørerne virkelig kan bruge, og så behandle dem på en forsvarlig måde. Dit indlæg må ikke overskride tiden.

Senest på dette tidspunkt skal stoffet ordnes på logisk vis. Det gjorde Lukas da han skrev sin beretning. Efter at have indsamlet en stor mængde oplysninger skrev han dem ned „i logisk rækkefølge“. (Luk. 1:3) Du kan vælge at ordne stoffet kronologisk, efter emner, efter problemer og løsninger eller eventuelt efter princippet om årsag og virkning — alt efter hvordan du bedst kan nå dit mål. Der må ikke være nogen brat overgang fra det ene punkt til det andet. Tilhørerne skal føres ubesværet gennem dit foredrag, fra den ene tanke til den næste, uden risiko for at falde i et „hul“ som du ikke har bygget bro over. Dine argumenter skal let og logisk føre til konklusioner. Når du arrangerer dine punkter, må du derfor prøve at forestille dig hvordan tilhørerne vil opfatte det du siger. Vil de let kunne følge din tankegang? Vil de få lyst til at gøre det du foreslår, i overensstemmelse med målet for dit foredrag?

Lav nu en indledning der vil gøre tilhørerne interesserede i at lytte og lade dem forstå at det der kommer, er noget de virkelig kan have gavn af. Det kan være en fordel for dig at skrive de første få sætninger ned ordret. Lav så til sidst en afslutning som indeholder de tilskyndelser der stemmer med dit mål.

Hvis du udarbejder dispositionen i god tid, vil du få tid til at finpudse den inden foredraget skal holdes. Måske skal et af punkterne understøttes af nogle tal, en illustration eller en erfaring. Hvis du henviser til en aktuel begivenhed eller noget der har lokal interesse, vil publikum måske endnu bedre kunne forstå hvor relevant dit stof er. Mens du nu gennemarbejder foredraget forfra, kan det være at du finder endnu flere muligheder for at tilpasse det til dit publikum. Dette led, hvor du analyserer og finpudser, er en uundværlig del af den proces der skaber godt stof om til et virkningsfuldt foredrag.

Nogle talere bruger mere fyldige notater end andre. Men hvis du ordner dit stof under nogle ganske få hovedpunkter, fjerner det der ikke støtter hovedpunkterne, og sætter alle oplysningerne i logisk rækkefølge, så vil du — efter ret kort tids erfaring — opdage at du ikke behøver at skrive det hele ned. Sikke en masse tid du kan spare! Og dine foredrag vil oven i købet blive bedre af det. Da vil det virkelig kunne mærkes at du har haft gavn af Den Teokratiske Skole.