Modulation

NÅR du bruger eftertryk for at få den rette mening frem, hjælper du tilhørerne til at forstå hvad du siger. Men hvis du kan variere din stemme både i styrke, tempo og tonehøjde, kan din tale blive endnu mere interessant at høre på. Det kan desuden fortælle tilhørerne noget om din egen mening om emnet. Hvad du mener om det, kan få indflydelse på hvad de vil mene om det. Det gælder uanset om du taler i menigheden eller i tjenesten på arbejdsmarken.

Menneskets stemme er et enestående instrument. Den har store variationsmuligheder. Brugt på rette måde kan stemmen give et foredrag liv, røre hjertet, kalde stemninger frem og tilskynde til handling. Det kan du imidlertid ikke opnå bare ved at notere i manuskriptet hvor du skal tale kraftigere, hurtigere eller i et andet toneleje. Det vil komme til at lyde kunstigt, og i stedet for at give dit foredrag liv og farve vil det virke pinligt på tilhørerne. Modulationen må komme fra hjertet.

Når en taler modulerer på skønsom vis, henleder han ikke opmærksomheden på sig selv, men hjælper derimod sine tilhørere til at opfatte selve ånden i det stof han behandler.

Variation af stemmestyrken. Én måde hvorpå man kan variere sin stemmebrug, er ved at tale mere eller mindre kraftigt. Det skal ikke gøres ved at man bare ’skruer op og ned’ for styrken med monoton regelmæssighed — det ville kun forvirre. Hvis man hæver stemmen for ofte, bliver det i øvrigt ubehageligt at høre på.

Nej, stemmestyrken skal afpasses efter stoffet. Hvis du læser en manende opfordring, som i Åbenbaringen 14:6, 7 eller i Åbenbaringen 18:4, eller en passage der vidner om særlig stærk overbevisning, som Anden Mosebog 14:13, 14, da er det på sin plads at hæve stemmen. Og når du oplæser en tekst der indeholder fordømmelser, som for eksempel Jeremias 25:27-38, kan du få netop disse udtalelser til at skille sig ud fra resten af stoffet ved at læse dem med ekstra stemmestyrke.

Hold dig for øje hvad dit mål er. Er det at give dine tilhørere motivation til handling? Er det at fremhæve foredragets hovedpunkter? Det kan du opnå hvis du, med den rette forståelse, øger stemmestyrken. Men i andre tilfælde kan en kraftig stemmestyrke virke imod hensigten. Hvordan det? Jo, det du siger, kan være af en sådan art at det snarere kræver mere varme og følelse end mere stemmestyrke. Dette behandles i lektion 11.

Ved at dæmpe stemmestyrken kan man, hvis man gør det rigtigt, vække forventning. Men det kræver som regel at man taler med større intensitet lige bagefter. Med lavere styrke kombineret med øget intensitet kan man også formidle bekymring eller frygt. Dæmpet stemmestyrke kan desuden bruges til at angive at det der siges, er af underordnet betydning i forhold til det der bliver sagt lige før og lige efter. Men hvis man hele tiden taler lavt, giver det indtryk af at man ikke er sikker i sin sag, at man mangler overbevisning, eller at man ikke er interesseret i sit emne. Svag stemmestyrke er derfor et middel der skal bruges sparsomt.

Variation af tempoet. Til daglig taler vi spontant og frit fra leveren. Når vi er oprømte, taler vi automatisk hurtigere. Når vi gerne vil indprente andre noget, gør vi det langsommere.

Men stillet over for en forsamling er der mange, især nye talere, der holder op med at variere deres tempo. Hvad er grunden? Muligvis at de forbereder sig for ordret. Måske laver de fuldt manuskript, eller de prøver at huske alle formuleringerne udenad. Resultatet bliver at det hele bliver fremført i samme tempo. Det er en svaghed; men den kan afhjælpes når man lærer at tale ud fra en disposition.

Pas på at du ikke øger tempoet så brat at det minder om en kat der sætter i spring når den ser en hund. Og tal aldrig så hurtigt at det går ud over artikulationen.

Den variation du skal bruge, går ikke ud på bare at øge og sænke tempoet med jævne mellemrum. Det vil ikke fremhæve noget, men forringe hele fremførelsen. Ændringerne i hastighed skal være tilpasset det du siger, den stemning du vil bibringe, og det mål du har. Hav et moderat grundtempo. Så kan du tale hurtigere når du vil udtrykke begejstring, nøjagtig som man gør det i daglig tale. Du kan også øge tempoet når du nævner mindre væsentlige punkter eller gengiver et forløb hvor detaljerne ikke er meget vigtige. Det vil gøre talen mere varieret og mindre tung. Men når du så kommer til vægtige argumenter, hovedtanker og højdepunkter i fremførelsen, bør du sætte tempoet ned.

Variation af tonehøjden. Forestil dig en person der spiller på et musikinstrument i en times tid, men i hele denne time spiller den samme tone igen og igen — kraftigt og svagt, hurtigt og langsomt. Der er variation i styrken og hastigheden, men når der ikke er variation i tonehøjden, er der ikke meget musik. Sådan er det også med vores brug af stemmen. Hvis vi ikke varierer dens tonehøjde, er den ikke særlig interessant at høre på.

Det skal siges at forandringer i tonehøjden ikke har samme funktion på alle sprog. På nogle sprog, for eksempel kinesisk (der er et „tonalt“ sprog), kan en forandring i tonehøjden ændre selve betydningen af et ord. Men også på et sådant sprog er det muligt at variere måden at tale på. Man kan øge stemmens omfang mens man bibeholder de forskellige toners indbyrdes forskel. Man øger så variationen ved at gøre de høje toner højere og de lave toner lavere.

På dansk, der ikke er et tonalt sprog som kinesisk, giver forandringer i tonehøjden mulighed for at formidle en række nuancer. Man kan betone ved en lille hævning af tonehøjden sammen med en øgning af stemmestyrken. Ved at hæve tonehøjden kan man også angive hvor stort noget er, eller hvor langt borte det er. Et dybere toneleje kan markere et indskud i en sætning. Hæver man tonen ved slutningen af en sætning, kan det gøre udtalelsen til et spørgsmål.

Begejstring eller spænding kan udtrykkes ved et højere toneleje. Sorg og bekymring udtrykkes måske bedst ved et dybere toneleje. Ved at give udtryk for sådanne stemninger vil taleren lettere kunne nå ind til sine tilhøreres hjerte. Hvis du ønsker at formidle den slags følelser, skal du ikke bare sige ordene. Du skal lade din stemme udtrykke at du også føler dem.

Hvordan grundvolden lægges. Hvornår begynder dit arbejde med modulationen? Når du udvælger dit stof til foredraget. Hvis du ikke har andet end argumenter eller formaninger med, får du ikke megen anledning til variation i fremholdelsen. Kig derfor grundigt på din disposition, og sørg for at den indeholder forskellige elementer der kan gøre foredraget både oplysende og farverigt.

Antag at du midtvejs i et foredrag føler behov for variation fordi det begynder at virke langtrukkent. Hvad kan du da gøre? Læg præsentationsformen om. I stedet for bare at tale kan du for eksempel tage Bibelen frem, opfordre tilhørerne til at slå op sammen med dig og læse et skriftsted højt. Eller du kan omformulere en udtalelse til et spørgsmål og så holde en kunstpause. Indføj en enkel illustration. Den slags metoder bruges af erfarne talere, og selv om du måske ikke er så erfaren, kan du godt bruge de samme metoder når du udarbejder et foredrag.

Modulation er som krydderi på et foredrag. Når det bruges i den rette mængde, vil det fremhæve smagen af selve ingredienserne og gøre resultatet til en nydelse for dit publikum.