Varme og følelse

FØLELSER spiller en central rolle i alle menneskers liv. Ægte udtryk for følelser fortæller hvad der bor i ens hjerte, hvilken slags menneske man er, og hvordan man opfatter andre mennesker og forskellige situationer. Mange skjuler deres følelser. Det kan være på grund af deres kultur, deres baggrund eller svære oplevelser de har haft. Men Jehova opfordrer os til at fremelske nogle positive egenskaber i vort indre og til frit at give udtryk for hvad der bor i os. — Rom. 12:10; 1 Thess. 2:7, 8.

Det kan godt være at de ord vi siger, i sig selv udtrykker vore stemninger korrekt nok. Men hvis vi ikke samtidig viser de følelser vi taler om, kan man tvivle på at vi er oprigtige. Hvis vi derimod taler med den rette indlevelse, får vores ord en helt speciel skønhed, og de kan nå ind til hjertet hos dem der hører os.

Udtryk for varme. Det er oftest tanken om personer der vækker varme følelser hos os. Når vi taler om Jehovas smukke egenskaber og udtrykker taknemmelighed for hans godhed, vil det være naturligt at tale med varme i stemmen. (Es. 63:7-9) Når vi taler til vore medmennesker, bør det også være med varme. Det virker tiltalende.

En spedalsk kommer til Jesus og bønfalder om at blive helbredt. Vil Jesus gøre det? Forestil dig varmen i hans stemme idet han svarer: „Jeg vil. Bliv ren.“ (Mark. 1:40, 41) Se også for dig hvordan en kvinde som i tolv år har haft stadige blødninger, forsigtigt nærmer sig Jesus bagfra og rører ved frynsen på hans yderklædning. Hun indser at hun er blevet opdaget, falder skælvende ned for Jesu fødder og fortæller i hele folkemængdens påhør hvorfor hun har rørt ved hans klædning, og at hun er blevet helbredt! Forestil dig nu hvilken klang Jesus har i stemmen idet han siger: „Datter, din tro har gjort dig rask; gå blot med fred.“ (Luk. 8:42b-48) Den varme Jesus gav udtryk for ved disse lejligheder, virker bevægende på os den dag i dag.

Når vi, som Jesus, nærer medfølelse over for andre og ønsker at hjælpe dem, vil det uvægerlig vise sig i den måde vi taler til dem på. Et sådant udtryk for varme er oprigtigt og helt på sin plads. Den hjertelighed vi viser, kan have stor betydning for hvordan andre reagerer. Det meste af det vi siger i tjenesten på arbejdsmarken, giver os lejlighed til at udtrykke os på denne måde, særlig når vi ræsonnerer med andre, giver opmuntring, kommer med tilskyndelser og viser medfølelse.

Hvis du nærer sympati for nogen, så lad dit ansigtsudtryk vise det. Når du som foredragsholder udstråler varme, vil tilhørerne føle sig tiltrukket af dig som af et bål på en kold nat. Men hvis dit ansigt ikke genspejler hjertelighed, kan tilhørerne ikke føle sig overbeviste om at din omsorg er ægte. Varme er ikke noget man kan tage på som en maske — den skal være ægte.

Også din stemme skal bære præg af varme. Hvis den i sig selv lyder hård og skarp, er det måske ikke så let for dig. Men ved at gøre en bevidst indsats kan du med tiden lære det. Hvad det rent tekniske angår, kan det hjælpe at huske på at korte, abrupte lyde får stemmen til at lyde hvas og uvenlig. Lær at sige stavelserne helt ud, men blødt, ikke kommanderende. Det vil hjælpe dig til at få mere varme i stemmen.

Endnu vigtigere er det imidlertid hvad du fokuserer dine tanker på. Hvis du samler din interesse om de mennesker du taler til, og du oprigtigt ønsker at give dem noget de kan have udbytte af, vil denne følelse også komme til udtryk i den måde du taler på.

En livlig fremførelse er stimulerende at lytte til, men en passende inderlighed er også på sin plads. Det er ikke altid nok at overbevise fornuften; vi må også bevæge hjertet.

Andre følelser. Bekymring, angst og sorg er naturlige følelser hos en der er ude for vanskeligheder. Og glæde er en følelse der gerne må være fremherskende hos os; den kan vi frit give udtryk for over for andre. Der er imidlertid også følelser som ikke stemmer med den kristne personlighed, og som vi derfor bør bekæmpe. (Ef. 4:31, 32; Fil. 4:4) Alle slags følelser kan udtrykkes ved de ord vi vælger, ved stemmens klang og intensitet og ved mimik og gestus.

I Bibelen kan man læse om hele spektret af menneskelige stemninger. Nogle steder bliver de nævnt direkte. Andre steder kan man ud fra begivenheder og udtalelser slutte sig til hvilke følelser der er involveret. Når du læser den slags højt, bliver virkningen på dig selv og tilhørerne større hvis din stemme kan gengive stemningerne. Du må sætte dig i de personers sted du læser om. Nu er et foredrag eller en bibeloplæsning selvfølgelig ikke en teaterforestilling; du skal derfor ikke overdrive, men hjælpe tilhørerne til at leve sig ind i de beretninger du læser.

Passende til stoffet. Hvor meget varme og følelse skal du lægge i din fremholdelse? Ligesom det er tilfældet med begejstring, afhænger det for en stor del af hvilket stof du behandler.

Slå op på Mattæus 11:28-30, og læg mærke til udtrykkene. Læs derefter, som modsætning, nogle af de fordømmelser Jesus udtalte mod de skriftlærde og farisæerne i Mattæusevangeliet, kapitel 23. Vi kan ikke forestille os at Jesus udtalte de skarpe fordømmelser på en tonløs eller uengageret måde.

Og hvilke følelser tror du vil passe til beretningen i Første Mosebog, kapitel 44, hvor Juda går i forbøn for sin bror Benjamin? Læg mærke til den stærke reaktion i vers 13. Se i vers 16 hvad Juda mente om årsagen til ulykken. Og læs i Første Mosebog 45:1 hvordan Josef reagerede.

Ja, hvis vores tale eller højtlæsning skal være virkningsfuld, må vi være opmærksomme på mere end ordene og tankerne. Vi må prøve at give udtryk for de følelser der ligger i dem.