Sikkerhed og ligevægt

DET er ikke ualmindeligt at en taler føler sig usikker når han træder op på podiet, især hvis han ikke holder foredrag ret ofte. En forkynder kan også føle sig nervøs når han aflægger dagens første besøg i forkyndelsesarbejdet. Da profeten Jeremias fik overdraget hvervet som profet, sagde han: „Se, jeg ved jo ikke hvordan jeg skal tale, for jeg er kun en dreng.“ (Jer. 1:5, 6) Men Jehova hjalp Jeremias, og han vil også hjælpe dig. Du vil med tiden kunne opnå sikkerhed og ligevægt.

At en taler er sikker, indebærer at han er rolig og behersket. Det kan ses på hans fremtræden. Hans kropsholdning er naturlig og passer til lejligheden. Hans gestus er velovervejede. Hans stemme er udtryksfuld og behersket.

Du føler måske ikke at denne beskrivelse passer på dig. Men det er alligevel muligt for dig at gøre fremskridt. Hvordan? Lad os først se hvad der kan være årsagen til at en taler mangler sikkerhed og ligevægt. Det kan være noget fysisk.

Når man står over for en udfordring og ønsker at klare den, men tvivler på at det vil lykkes — så er resultatet ofte nervøsitet. Hjernen reagerer ved at kommandere kroppen til at producere mere adrenalin. Der kommer så en tilstrømning af adrenalin som får pulsen til at slå hurtigere, sætter åndedrættet i vejret, øger udsondringen af sved og måske får hænderne og knæene til at ryste og stemmen til at skælve. Hele kroppen har sat energiniveauet i vejret for at hjælpe dig med at klare den udfordring du står over for. Nu drejer det sig om at udnytte bølgen af energi til konstruktiv tænkning og til ægte begejstring i fremførelsen.

Hvordan nervøsiteten dæmpes. Det er ganske normalt at have en vis lampefeber. Men for at bevare sin ligevægt må man være i stand til at dæmpe sine nerver og mestre situationen på en rolig og værdig måde. Hvordan klarer man det?

Forbered dig godt. Tag dig god tid til at forberede det du vil sige. Forvis dig om at du har en klar forståelse af emnet. Hvis det drejer sig om et foredrag hvor du selv kan vælge hvilke punkter du vil behandle, så tag i betragtning hvad tilhørerne allerede ved om emnet, og hvad du gerne vil udrette. Med det i tanke kan du udvælge de punkter der tjener formålet bedst. Hvis du til at begynde med synes at dette er svært, kan du tale med en erfaren foredragsholder. Sammen med ham kan du lave en konstruktiv analyse af stoffet set i forhold til hvad tilhørerne har brug for. Når du er sikker på at du har nogle punkter som dit publikum vil have nytte af, og du har et klart overblik over stoffet, vil du være så ivrig efter at fremholde tankerne at det overskygger din nervøsitet.

Vær især opmærksom på din indledning. Beslut dig til præcis hvordan du vil begynde. Når du er kommet godt i gang med foredraget, er der stor sandsynlighed for at nervøsiteten forsvinder.

I princippet gælder det samme i forbindelse med tjenesten på arbejdsmarken. Når du forbereder dig, skal du ikke bare tænke over hvilket emne du vil tale om, men også hvilken slags mennesker du skal forkynde for. Planlæg din indledning nøje. Drag nytte af modne forkynderes erfaring.

Når du skal holde et foredrag, tror du måske at du vil være mere rolig hvis du har et fuldt manuskript at holde dig til. Men i realiteten kan dette gøre dig mere nervøs hver gang du holder et foredrag. Nogle talere bruger ganske vist flere notater end andre. Dét der virkelig vil kunne hjælpe dig til at få nerverne under kontrol, er imidlertid ikke ordene på papiret, men din overbevisning om at du har forberedt dig godt på noget som med sikkerhed har værdi for tilhørerne.

Tal højt når du øver dig. Når du øver dig i fremførelsen, skal du ikke bare gøre det i tankerne, men højt. Det vil give dig den vished at du godt kan finde ord for dine tanker. Mens du øver dig, danner du også et tankespor i hukommelsen som let kan aktiveres når du taler. Gør øvelsen realistisk. Se dit publikum for dig. Stå eller sid sådan som du vil gøre det når du holder foredraget.

Bed om Jehovas hjælp. Vil han høre sådan en bøn? „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ (1 Joh. 5:14) Hvis det er dit ønske at ære Gud og hjælpe andre til at få gavn af hans ord, vil han helt sikkert høre din bøn. Denne forvisning kan i høj grad styrke dig til at gennemføre den opgave du har fået. Og når du arbejder på at opdyrke åndens frugt — kærlighed, glæde, fred, mildhed og selvbeherskelse — vil du også i højere grad få den indstilling der skal til for at klare situationen med sikkerhed og ligevægt. — Gal. 5:22, 23.

Skaf dig erfaring. Når du efterhånden bruger mere tid i tjenesten på arbejdsmarken, vil du også blive mindre nervøs. Og jo mere du giver kommentarer ved menighedens møder, jo lettere vil det være for dig at tage ordet. Efterhånden som du holder flere indlæg i menigheden, vil nervøsiteten sikkert aftage. Kunne du tænke dig at få flere muligheder for at holde foredrag? Så meld dig frivilligt til at overtage opgaver som andre på skolen er forhindrede i at klare.

Efter at du har taget de skridt der er beskrevet ovenfor, kan det være nyttigt for dig at lære noget om de symptomer som klart viser at en person mangler sikkerhed og ligevægt. Når du kender disse symptomer og ved hvad du kan gøre ved dem, kan du lettere optræde med ligevægt. Symptomerne kan have med bevægelserne eller med stemmen at gøre.

Bevægelserne. Din sikkerhed og ligevægt, eller mangel på samme, kan ses på din fremtræden — for eksempel den måde du bruger hænderne på. Hænder der er knyttet bag ryggen, holdes stramt ned langs siden eller holder talerstolen i et fast greb; hænder der går ned i lommerne og op igen, knapper jakkens knapper op og i eller stryger umotiveret hen over næsen, kinderne og brillerne; hænder der famler ved et ur, en pen, en ring eller et ark papir; hænder der bevæger sig rykvis i halvfærdige gestus — alt dette er klare tegn på at taleren er usikker.

Usikkerheden kan også komme til udtryk ved at taleren flytter fødderne uroligt frem og tilbage, svinger kroppen fra side til side, står stift ret op og ned, står krumbøjet, fugter læberne konstant, synker hele tiden eller virker stakåndet.

Hvis man er opmærksom på det, kan man godt lære at beherske disse symptomer. Du kan nøjes med at arbejde med ét ad gangen. Gør dig klart hvad problemet er, og tænk i forvejen på hvad du skal gøre for at forebygge det. Hvis du gør det, vil din fremtræden bære præg af sikkerhed og ligevægt.

Stemmen. Nervøsitet kan give sig udslag i at stemmen bliver tynd, pibende og rystende. Måske rømmer du dig hele tiden, eller du taler for hurtigt. Den slags problemer og uvaner kan overvindes ved bevidste anstrengelser for at holde stemmen under kontrol.

Hvis nerverne er i uro, så træk vejret dybt nogle gange inden du træder op på podiet. Prøv at få hele kroppen til at slappe af. I stedet for at tænke på hvor nervøs du er, kan du koncentrere dig om hvorfor du gerne vil give dit publikum del i det du har forberedt. Før du begynder at tale, kan du give dig tid til at kigge ud over forsamlingen. Find et venligt ansigt, og smil. Tal langsomt i indledningen, og lad dig så opsluge af foredraget.

Hvad du kan forvente. Du skal ikke regne med at du slipper helt for at føle dig anspændt. Mange talere der har årelang erfaring, er stadig nervøse når de træder frem. Men de har lært at styre nervøsiteten. Som en erfaren taler sagde: „Jeg har stadig sommerfugle i maven, men nu har jeg da fået dem til at flyve i formation.“

Hvis du gør en bevidst indsats for at komme af med de ydre symptomer på nervøsitet, vil tilhørerne se dig som én der taler med sikkerhed og ligevægt. Det kan godt være at du stadig føler en vis usikkerhed, men andre ser det ikke.

Husk at den ekstra adrenalin der kan give symptomer på nervøsitet, også kan give dig ekstra energi. Brug den til at tale med styrke og indlevelse.

Du behøver ikke at vente med at anvende alt dette indtil du går op på podiet. Lær at tale med sikkerhed, ligevægt og passende indlevelse til daglig. Ved at gøre det vil du få meget større selvtillid når du virkelig får brug for det, nemlig på podiet og i tjenesten på arbejdsmarken.