God overgang til skriftsteder

BIBELEN er grundlaget for den undervisning der gives ved vore menighedsmøder. Skriftsteder fra Bibelen er også nøglepunkter i det vi siger i forkyndelsen. Men hvor meget skriftstederne kommer til at betyde for den drøftelse vi er i gang med, afhænger i høj grad af hvordan vi lægger op til dem.

Der skal mere til end at man bare nævner stedet og siger at vi kan læse det sammen. Når du introducerer et skriftsted, er der to mål du skal prøve at nå: (1) Vække forventning og (2) pege på grunden til at du bruger skriftstedet. Disse mål kan nås på flere måder.

Stil et spørgsmål. Dette er en god metode hvis svaret ikke allerede er klart for tilhørerne. Prøv at formulere spørgsmålet sådan at det sætter nogle tanker i gang. Det gjorde Jesus. Da farisæerne engang henvendte sig til ham i templet for offentligt at sætte hans forståelse af Skrifterne på prøve, spurgte han dem: „Hvad mener I om Messias? Hvis søn er han?“ De svarede: „Davids.“ Han spurgte videre: „Hvordan kan det da være at David under inspiration kalder ham ’Herre’?“ Så gik han direkte over til at citere Salme 110:1. Det bragte farisæerne til tavshed, men folkemængden lyttede til Jesus med glæde. — Matt. 22:41-46.

I forkyndelsen kan man introducere et skriftsted med spørgsmål som disse: „Du og jeg har et personligt navn. Tror du også at Gud har et? Vi kan finde svaret i Salme 83:18.“ „Tror du at der en dag vil komme én regering for hele menneskeheden? Se hvad der står her i Daniel 2:44.“ „Har Bibelen noget at sige om forholdene i vor tid? Se om du kan nikke genkendende til det der står her i Andet Timoteusbrev 3:1-5.“ „Bliver vi nogen sinde fri for lidelser og død? Du kan se Bibelens svar i Åbenbaringen 21:4, 5.“

I et foredrag kan spørgsmål som overgang til et skriftsted få tilhørerne til at læse skriftstedet med nye øjne selv om de allerede kender ordene. Men det afhænger af om du stiller nogle spørgsmål der virkelig interesserer dem. Selv om emnet har deres interesse, kan deres tanker godt drage på langfart hvis du læser et skriftsted de har hørt mange gange før. For at undgå det må du finde noget at sige der kan vække interessen.

Nævn et problem. Du kunne for eksempel nævne et problem og så henvise til et skriftsted der kommer ind på løsningen. Du skal selvfølgelig ikke love tilhørerne mere end de vil få. Et enkelt vers giver ofte kun en del af et svar. Men du kan godt foreslå tilhørerne at de, mens du læser verset, overvejer hvilket svar det peger på med hensyn til den situation du taler om.

Når du for eksempel taler om et princip angående gudfrygtig adfærd, kan du lade en beretning fra Bibelen illustrere hvor klogt det er at følge dette princip. Hvis et skriftsted indeholder nogle klart adskilte punkter som har relation til det spørgsmål der behandles, vælger nogle talere at sige til tilhørerne på forhånd at de kan spejde efter to (eller måske flere) specifikke punkter. Når et problem synes at være for svært for en bestemt gruppe tilhørere, kan man hjælpe tankerne på gled ved at opstille flere muligheder og så lade skriftstedet og kommentaren til det vise hvilken mulighed der er den rigtige.

Brug Bibelen som autoritet. Hvis du allerede har vakt interesse for et emne og har gjort rede for en eller flere sider af det, kan du introducere et skriftsted ved simpelt hen at sige: „Læg nu mærke til hvad Guds ord siger om det.“ På den måde viser du at der ligger autoritet bag det du vil læse.

Jehova har ladet mennesker som Johannes, Lukas, Paulus og Peter nedskrive dele af Bibelen. Men Jehova selv er Forfatteren. Der ligger ikke samme kraft i at sige „Peter skrev“ eller „Paulus sagde“ som der gør i at præsentere et skriftsted som en del af Guds ord. Det gælder især når man taler med folk der ikke selv er kendt med Bibelen. Læg mærke til at Jehova i nogle tilfælde lod Jeremias indlede sine budskaber med at sige: „Hør Jehovas ord.“ (Jer. 7:2; 17:20; 19:3; 22:2) Hvad enten vi bruger Jehovas navn i overgangen til et skriftsted eller ikke, bør vi på et tidspunkt i behandlingen prøve at understrege at det der står i Bibelen, er hans ord.

Tag hensyn til sammenhængen. Når du overvejer hvordan du vil lægge op til et skriftsted, skal du være opmærksom på hvilken sammenhæng det står i. Undertiden kan sammenhængen nævnes direkte, men den kan også på anden måde få betydning for det du vælger at sige. Ville du for eksempel introducere den gudfrygtige Jobs ord på samme måde som en udtalelse af en af hans falske trøstere? Bogen Apostelgerninger er skrevet af Lukas, men den indeholder citater af både Jakob, Peter, Paulus, Filip og Stefanus samt af Gamaliel og andre jøder der ikke var kristne, ja, også ord af engle. Når du citerer, må du altså huske at nævne den rette person som ophavsmand. Husk også at ikke alle salmer er skrevet af David, og at ikke hele Ordsprogenes Bog er skrevet af Salomon. Det er desuden godt at vide hvem en bibelskribent henvendte sig til, og hvilket emne udtalelsen gjaldt.

Gør brug af baggrundsoplysninger. Dette er særlig virkningsfuldt når det medvirker til at vise at de forhold den bibelske beretning beskriver, har lighed med de nutidige forhold du taler om. I nogle tilfælde er baggrundsoplysninger simpelt hen nødvendige for at man kan forstå et bestemt skriftsted. Hvis du for eksempel vil bruge Hebræerbrevet 9:12, 24 i et foredrag om genløsningen, kan det være at du først må komme med en kort beskrivelse af det inderste rum i teltboligen, der, som skriftstedet nævner, er et billede på det sted hvor Jesus trådte ind da han steg op til himmelen. Du skal dog ikke bringe så mange baggrundsoplysninger at de helt overskygger det skriftsted de skal danne overgang til.

For at blive dygtigere til at lægge op til et skriftsted kan du analysere hvad erfarne foredragsholdere gør. Læg mærke til forskellige metoder som de bruger. Tænk over hvordan de virker. Når det gælder dine egne foredrag, kan du begynde med at overveje hvad nøgleskriftstederne skal bruges til, og tænke nøje over hvordan du vil introducere dem sådan at overgangen bedst muligt tjener formålet. Senere kan du gøre det samme med alle de skriftsteder du benytter. Efterhånden som du bliver dygtigere på dette område, vil du i stadig højere grad henlede opmærksomheden på Guds ord.