Israels folk går ind i Kana’an

FLERE hundrede år før Israel gik ind i Kana’an, havde Jehova lovet at give Abrahams efterkommere landet i eje. Nu var israelitterne, under Josuas ledelse, klar til at tage det land i besiddelse som de var blevet lovet.

Gud havde dømt kana’anæerne til udslettelse. De havde fyldt landet med ekstremt perverse seksuelle handlinger og grusomme blodsudgydelser. Det var grunden til at de kana’anæiske byer som israelitterne indtog, skulle ødelægges fuldstændig.

Inden de indtog landet, sendte Josua imidlertid to spioner derind. De kom til byen Jeriko, hvor de fik husly hos en kvinde ved navn Rahab, der beskyttede dem selvom hun var klar over at de var israelitter. Rahab troede på Israels Gud, for hun havde hørt om hvordan Jehova havde reddet sit folk. Hun fik spionerne til at sværge på at hun og hendes husstand ville blive skånet.

Senere, da israelitternes hær drog ind i Kana’an og ville indtage Jeriko, fik Jehova ved et mirakel byens mure til at styrte sammen. Josuas tropper stormede ind i Jeriko og ødelagde den, men Rahab og hendes familie blev skånet. I et effektivt felttog der varede i seks år, indtog Josua derpå store dele af det lovede land. Derefter blev landet fordelt mellem Israels stammer.

Hen imod slutningen af sine mange års tjeneste for Gud kaldte Josua folket sammen. Han mindede israelitterne om hvordan Jehova havde taget sig af deres forfædre, og opmuntrede dem til at tjene ham. Efter at Josua og de ældste der havde tjent sammen med ham, var døde, svigtede israelitterne imidlertid Jehova til fordel for falske guder. I omkring 300 år adlød nationen ikke konsekvent Jehovas love. I denne periode tillod Jehova Israels fjender, deriblandt filistrene, at undertrykke folket. Men når israelitterne bønfaldt Jehova om hjælp, udpegede han dommere — i alt 12 — til at udfri dem fra deres fjender.

Dommertiden, der er beskrevet i Dommerbogen, begyndte med Otniel og sluttede med Samson, den stærkeste mand der nogen sinde har levet. Den grundlæggende sandhed der gang på gang understreges i den spændende beretning i Dommerbogen, er denne: Lydighed mod Jehova fører til velsignelse, ulydighed fører til ulykke.

— Baseret på Josuas Bog; Dommerbogen; Tredje Mosebog 18:24, 25.