Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • bm afsnit 26 s. 30
  • Igen et paradis!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Igen et paradis!
  • Bibelen — hvad er dens budskab?
  • Lignende materiale
  • Bibelens 66. bog — Åbenbaringen
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
  • Åbenbaringens Bog – hvordan skal den forstås?
    Svar på bibelske spørgsmål
  • Tillæg — Find glæde ved at læse Åbenbaringen
    Rigets Tjeneste – 1971
  • „Godt nyt“ fra Apokalypsen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
Se mere
Bibelen — hvad er dens budskab?
bm afsnit 26 s. 30
Jesus sidder på sin trone i Riget

26. DEL

Igen et paradis!

Ved hjælp af Riget hvor Kristus er konge, helliger Jehova sit navn, hævder sin suverænitet og fjerner al ondskab

DEN sidste bog i Bibelen, der kaldes Åbenbaringen, eller Apokalypsen, giver hele menneskeheden et håb. Bogen, som er nedskrevet af apostelen Johannes, indeholder syner der når deres klimaks med fuldførelsen af Jehovas hensigt.

I det første syn roser og vejleder den opstandne Jesus en række menigheder. I det næste syn ses Gud på sin himmelske trone, omgivet af åndeskabninger der lovpriser ham.

Opfyldelsen af Guds hensigt skrider frem, og Lammet, Jesus Kristus, modtager en skriftrulle der er lukket med syv segl. Da de fire første segl bliver åbnet, stormer nogle symbolske ryttere frem på verdensskuepladsen. Den første er Jesus, der rider på en hvid hest og er kronet som konge. Dernæst kommer andre ryttere på forskelligfarvede heste, og de er et profetisk symbol på krig, hungersnød og pest — alt sammen noget der kendetegner de sidste dage af denne tingenes ordning. Ved åbningen af det syvende segl bliver der blæst i syv symbolske trompeter, og det skildrer proklamationer af Guds domme. Det fører til syv symbolske plager, eller udtryk for Guds vrede.

Guds rige, der skildres som et nyfødt drengebarn, oprettes i himmelen. Der udbryder krig, og Satan og hans onde engle kastes ned til jorden. „Ve jorden,“ siger en høj stemme. Djævelen har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode. — Åbenbaringen 12:12.

Johannes ser Jesus i himmelen fremstillet som et lam, og sammen med ham er der 144.000 der er blevet udvalgt blandt menneskeheden. Disse skal „herske som konger sammen med“ Jesus. Åbenbaringens Bog afslører således at de sekundære medlemmer af afkommet vil bestå af i alt 144.000. — Åbenbaringen 14:1; 20:6.

Jordens herskere samles til Harmagedon, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. De fører krig mod rytteren på den hvide hest — Jesus, som rider i spidsen for de himmelske hære. Alle de jordiske herskere bliver tilintetgjort. Satan bindes, og Jesus og de 144.000 hersker som konger over jorden „i tusind år“. Når de tusind år er til ende, bliver Satan tilintetgjort. — Åbenbaringen 16:14; 20:4.

Hvad vil Kristi og hans medregenters tusindårige styre betyde for de mennesker der vælger at adlyde Gud? Johannes skriver: „[Jehova] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:4) Jorden bliver et paradis!

Åbenbaringens Bog afslutter således Bibelens budskab. Ved hjælp af det messianske rige bliver Jehovas navn helliget og hans suverænitet hævdet til fulde i al evighed!

— Baseret på Åbenbaringens Bog.

  • Hvad skildrer de symbolske ryttere?

  • Hvilke dramatiske ting finder sted efterhånden som Guds hensigt bliver opfyldt?

  • Hvad er Harmagedon, og hvad bliver udfaldet?

„BABYLON DEN STORE“

I Åbenbaringens Bog identificeres alle falske religioner — det vil sige religioner der er i opposition til den sande Gud — kollektivt som „Babylon den Store“. De kaldes også „den store skøge“ fordi de som en prostitueret sælger sig til verdens politiske magter. Til Jehova Guds fastsatte tid, siges der i Åbenbaringen, vil disse magter vende sig mod skøgen og gøre det af med hende. — Åbenbaringen 17:1-5, 16, 17.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del