KAPITEL ELLEVE
„Hyrder efter mit hjerte“
1, 2. (a) Hvad kan der ske hvis en fåreflok ikke bliver beskyttet? (b) Hvad bestod en hyrdes arbejde i på Bibelens tid?
HIROYASU var en lille dreng i Japan. Hans mor købte en vædder og et får, som han tog sig godt af. Hvert år fik fåret to lam, så flokken voksede hurtigt. Da han var 12 år gammel, havde han en 12-13 får. „En tidlig morgen, mens jeg stadig lå i sengen,“ fortæller han, „hørte jeg dem bræge. Jeg gik ikke ud til dem lige med det samme. Men da jeg endelig gjorde, så jeg en flok vilde hunde løbe væk fra mine lam, som havde fået maven flået op. Ude af mig selv ledte jeg efter moderfåret. Da jeg fandt hende, trak hun stadig vejret, men lå i en blodpøl. Det var kun vædderen der overlevede. Jeg var helt knust; jeg burde være gået ud til fårene i det øjeblik jeg hørte dem bræge. De var fuldstændig forsvarsløse over for hundene.“
2 På Bibelens tid vidste alle hvad en hyrdes arbejde bestod i. Han ledte sine får til frodige græsgange og sørgede for at de var velnærede. Han beskyttede dem mod rovdyr og søgte efter de dyr der var kommet væk fra hjorden. (1 Sam. 17:34-36) Han fandt et sted hvor flokken kunne hvile sig uforstyrret. Hyrden hjalp også til når fårene skulle læmme, og han tog sig af de små lam. Mange af Bibelens skribenter, heriblandt Jeremias, brugte hyrden som et billede på en der havde fået ansvaret for at tage sig af andre, enten som deres hersker eller åndelige tilsynsmand.
3. Hvordan anvendte Jeremias udtrykkene „hyrde“ og „vogte“?
3 Nogle i den kristne menighed tænker måske kun på de ældste som hyrder når disse besøger brødrene i deres hjem for at hjælpe og opmuntre dem. Af den måde hvorpå Jeremias brugte udtrykkene „hyrde“ og „vogte“, kan vi imidlertid se at han anvendte dem om alle aspekter ved forholdet mellem Judas tilsynsmænd og folket. Gud fordømte ofte fyrsterne, profeterne og præsterne i Juda fordi de var dårlige hyrder og ikke havde folkets bedste på sinde. (Jer. 2:8) De vildledte, forsømte og behandlede deres „får“ dårligt alt imens de selvisk søgte deres egne interesser. Guds folk var åndeligt set blevet forsømt i chokerende grad. Jehova udtalte „ve“ over disse falske hyrder, og han forsikrede sit folk om at han ville give det kærlige, omsorgsfulde hyrder som ville beskytte hjorden. — Læs Jeremias 3:15; 23:1-4.
4. Hvem tager sig af Guds hjord i dag, og med hvilken indstilling?
4 Jehovas løfte fik en større opfyldelse på overhyrden for Jehovas får, Jesus Kristus, som blev hovedet for den kristne menighed. Han kaldte sig selv „den rigtige hyrde“ og havde ægte medfølelse med dem han ledte. (Joh. 10:11-15) I dag tager Jehova sig af sin hjord her på jorden ved hjælp af hyrder, salvede brødre blandt den trofaste og kloge træl såvel som samvittighedsfulde ældste blandt ’den store skare’. (Åb. 7:9) Disse hyrder bestræber sig for at have samme selvopofrende indstilling som Jesus. Ligesom ham vil de gerne give menigheden føde og tage sig af den. Ja, ve dem der forsømmer deres brødre eller spiller herrer over dem, eller som er grove og arrogante over for dem! (Matt. 20:25-27; 1 Pet. 5:2, 3) Men hvad ser Jehova efter hos kristne hyrder i dag? Hvad kan vi lære af Jeremias’ skrifter om den indstilling og de motiver ældste bør have i forbindelse med deres ansvarsopgaver? Lad os se nærmere på de opgaver de har med hensyn til at yde hjælp og beskyttende omsorg, at undervise inden for og uden for menigheden og at dømme.
YDER BESKYTTENDE OMSORG
5-7. (a) Hvordan forventer Jehova at hans får bliver behandlet, og hvorfor? (b) Hvordan kan de ældste vise at de har inderlig kærlighed til deres brødre, heriblandt dem der er kommet væk fra hjorden?
5 Apostelen Peter kaldte Jehova „[vores] sjæles hyrde og tilsynsmand“. (1 Pet. 2:25) Hvilken indstilling har Jehova til sine „får“? Det kan vi få svar på ved at gå tilbage til Jeremias’ tid. Efter at Jehova havde kritiseret de dårlige hyrder, som havde forsømt og spredt hjorden, sagde han at han ville „samle“ fårene og bringe dem tilbage til deres græsgang. Han lovede at han ville udnævne hyrder over dem ’som skulle vogte dem’, og som ville sørge for at beskytte dem mod glubske fjender. (Jer. 23:3, 4) Ja, Jehovas får var dyrebare i hans øjne. Det er de også i dag. Han har betalt en høj pris for deres evige velfærd. — 1 Pet. 1:18, 19.
6 Ligesom bogstavelige hyrder må kristne tilsynsmænd ikke forsømme at tage sig af menigheden. Hvis du tjener som ældste, er du så vågen over for om nogle af dine brødre har det svært, og er du villig til straks at hjælpe dem? Den vise kong Salomon skrev: „Du bør vide nøjagtigt hvordan dit småkvæg ser ud; ret dit hjerte mod dine flokke.“ (Ordsp. 27:23) Dette vers sigter primært til den flid som kendetegner bogstavelige hyrder, men det kan i princippet også anvendes om den omsorg åndelige hyrder yder i menigheden. Hvis du tjener som ældste, gør du så en bevidst indsats for at bekæmpe enhver tilbøjelighed til at dominere andre? Alene det at Peter nævner at ældste ikke må ’spille herrer over dem der udgør Guds arv’, viser at det afgjort er muligt at det kunne ske. Hvordan kan du hjælpe hjorden sådan som det er beskrevet i Jeremias 33:12? (Læs). Enlige forældre, enker, sammenbragte familier, ældre samt børn og unge har især brug for opmærksomhed og hjælp.
7 En bogstavelig hyrde må nogle gange søge efter et får der er faret vild. Undertiden kan det også være nødvendigt at en hyrde i menigheden søger efter og hjælper en der, af den ene eller anden grund, er kommet væk fra hjorden. Det kræver selvopofrelse og ydmyghed. Han må være tålmodig og bruge tid på at tage sig af dem der er blevet betroet i hans varetægt. Ældste i menigheden kunne spørge sig selv: ’Bestræber jeg mig for at være opmuntrende og opbyggende i stedet for kritiserende og fordømmende? Ønsker jeg af hjertet at blive en endnu bedre hyrde?’ Somme tider kan det kræve gentagne forsøg at hjælpe en til at se tingene fra Guds synspunkt. Hvis en broder eller søster er langsom til at tage imod en bibelsk vejledning (ikke bare en personlig mening), så tænk på den øverste hyrde og tilsynsmand, Jehova. Han ’blev ved med’ at tale til sit oprørske folk for at hjælpe det. (Jer. 25:3-6) De fleste af Guds tjenere i dag gør det der er rigtigt, men når det er nødvendigt, må ældste give vejledning, ligesom Jehova gjorde.
8. Hvordan kan åndelige hyrder efterligne Jeremias’ eksempel?
8 Jeremias bad for sine jødiske landsmænd mens der stadig var håb om at de ville vende tilbage til Jehova. I en bøn sagde han: „Husk at jeg har stået foran dig for at tale godt om dem, for at vende din forbitrelse fra dem.“ (Jer. 18:20) Disse ord viser at Jeremias ikke tænkte ondt om sine brødre, men fokuserede på deres gode sider. I dag må tilsynsmænd have den samme indstilling indtil det står helt klart at en person ikke vil ændre sind og er besluttet på at handle ondt. Et positivt skridt man kan tage, er at rose andre for det gode de gør, og at bede for dem og sammen med dem. — Matt. 25:21.
Hvilket løfte gav Jehova gennem Jeremias med hensyn til åndelige hyrder? Hvordan kan kristne tilsynsmænd yde beskyttende omsorg?
„DE VIL GIVE JER FØDE“
9, 10. Hvorfor indebærer det at være en god hyrde (menighedsældste) at man underviser?
9 I overensstemmelse med det der står i Jeremias 3:15, skal tilsynsmænd „give [andre] føde i form af kundskab og indsigt“, det vil sige undervise. (1 Tim. 3:2; 5:17) Det lovede Jehova sit folk at de gode hyrder ville gøre. Og han tilskyndede jøderne til at tage imod tugt og vejledning fra profeten Jeremias. (Læs Jeremias 6:8). Hvis får skal være sunde og raske, har de brug for næring. Hvis Guds tjenere skal forblive åndeligt sunde, har de brug for at blive næret og modtage vejledning ud fra Bibelen.
10 Hvad undervisning angår, har ældste en tosidet opgave — at hjælpe dem der allerede er en del af menigheden, og at hjælpe dem der endnu ikke er sande kristne. Med hensyn til de sidstnævnte må vi huske følgende: En af de vigtigste grunde til at den kristne menighed eksisterer, er at den gode nyhed om Guds rige skal forkyndes. De ældste må derfor være nidkære forkyndere. (Jer. 1:7-10) Derved lever de op til det ansvar de har over for Gud, og er et godt eksempel for deres brødre. Når du som ældste følges med forskellige brødre og søstre i forkyndelsen, giver det dig mulighed for at hjælpe dem til at blive dygtigere forkyndere, og det forbedrer dine egne evner til at undervise. Og når du nidkært fører an i forkyndelsen, er det til stor opmuntring for andre, og det kan hjælpe hele menigheden til at gøre fremskridt.
11, 12. Hvad må en ældste være opmærksom på for at være en god hyrde?
11 Når de ældste underviser i menigheden, må de basere deres ord på Bibelen. Så vil det være sund, åndelig føde. Hvis hyrderne i menigheden skal være dygtige til at undervise, må de altså ivrigt studere Guds ord. Dette står i skarp kontrast til jødernes uduelige ledere, som Jeremias beskrev med ordene: „Hyrderne har båret sig dumt ad, og Jehova er de ikke tyet til. Derfor har de ikke handlet med indsigt, og alle deres græssende dyr er blevet spredt.“ (Jer. 10:21) De der skulle undervise, holdt sig ikke til Skriften og søgte ikke efter Gud. Derfor handlede de ikke víst. Jeremias udtalte en endnu kraftigere fordømmelse over de såkaldte profeter. — Læs Jeremias 14:14, 15.
12 I modsætning til disse dårlige hyrder studerer kristne tilsynsmænd hvad Jesus sagde og gjorde, og følger hans eksempel. Så vil de kunne lægge visdom for dagen. Det kan ganske vist være en udfordring for dem at finde tid til at studere regelmæssigt i betragtning af alt det der lægger beslag på deres tid og opmærksomhed. Men hvis du tjener som ældste, erkender du så at din undervisning kun vil være gavnlig og sand, samt afspejle „kundskab og indsigt“, når du bygger den på Guds ord og den vejledning der kommer fra den trofaste og kloge træl? Hvis du opdager at du ikke gør så meget ud af dit personlige studium som førhen, hvad vil du da gøre for at du ikke kommer til at ligne de dårlige hyrder på Jeremias’ tid?
13. Hvad gjorde Jeremias’ undervisning virkningsfuld, og hvad kan kristne hyrder lære af hans eksempel?
13 Noget der gjorde Jeremias’ undervisning særlig virkningsfuld, var de illustrationer Jehova sagde han skulle bruge. Det må have været uforglemmeligt at se ham slynge en lertøjsflaske i jorden og udråbe at på samme måde ville Jerusalem og dens indbyggere blive knust! (Jer. 19:1, 10, 11) Ved en anden lejlighed lavede Jeremias sig ågstænger af træ, som han skulle bære for at skildre at hans folk ville lide som trælle under Babylon. (Jer., kap. 27-28) Gud har naturligvis ikke befalet at de ældste i din menighed skal udføre sådanne dramatiske billedhandlinger. Men værdsætter du det ikke når de krydrer deres undervisning med velvalgte illustrationer og oplevelser? Ja, velgennemtænkte og passende illustrationer og eksempler kan virke meget stærkt og motiverende.
14. (a) Hvorfor talte Jeremias om „balsam i Gilead“? (b) Hvordan kan ældste styrke deres brødre åndeligt?
14 Hvor kan vi være taknemmelige for den undervisning vi får af kristne hyrder! Jeremias kunne se at folket på hans tid havde behov for åndelig lægedom. Han spurgte: „Er der ingen balsam i Gilead? Eller er der ingen læge dér?“ (Jer. 8:22) Der var bogstavelig balsam i Gilead, den del af Israel der lå øst for Jordan. Denne aromatiske planteolie var kendt for sine lægende egenskaber og blev ofte anvendt til at lindre og behandle sår. Men der var ingen åndelig helbredelse. Hvorfor ikke? Jeremias sagde: „Profeterne profeterer løgn, og præsterne byder over andre med den magt de har. Og mit folk elsker det på den måde.“ (Jer. 5:31) Hvad med i dag? Er du ikke enig i at der i vor tid — ja, i din menighed — er „balsam i Gilead“? Lindrende balsam svarer til den trøst som omsorgsfulde kristne hyrder giver ved kærligt at henlede opmærksomheden på de bibelske principper, opmuntre brødrene samt bede for dem og sammen med dem. — Jak. 5:14, 15.
Hvad sætter du især pris på ved de ældstes undervisning? Hvad gør deres undervisning virkningsfuld?
„SÅLEDES HAR JEHOVA SAGT“
15, 16. Hvorfor har både en bogstavelig og en åndelig hjord brug for omsorg?
15 Forestil dig den glæde en bogstavelig hyrde føler når hans flittige og vedholdende arbejde bliver belønnet med at der fødes små, sunde lam. Han ved imidlertid at lammene har brug for omsorg for at kunne trives, og han sikrer sig at de får den rette næring. Nogle racer af får fødes med haler der er så lange at de rører jorden og derfor kan blive smudset til. Da hyrden gerne vil have at lammene er rene og sunde, vælger han måske at kupere deres haler, hvilket han gør med stor dygtighed for ikke at påføre lammet unødig smerte. Åndelige hyrder viser også kærlig omsorg over for fårene, menighedens medlemmer. (Joh. 21:16, 17) Det er desuden til stor glæde for de ældste at se interesserede arbejde hen imod at blive sande kristne. Tilsynsmændene i menigheden ønsker at alle fårene, både unge og ældre, skal være åndeligt sunde og velnærede, og derfor bliver de ved med at vise dem opmærksomhed, og de griber ind når det er nødvendigt. Dette indbefatter at de minder deres brødre om ’det Jehova har sagt’, det vil sige det der står i Bibelen. — Jer. 2:2, 5; 7:5-7; 10:2; Tit. 1:9.
16 Jeremias måtte være modig for at kunne overbringe Guds budskab. Det må tilsynsmændene i menigheden også være, især når de er nødt til at tage bladet fra munden for at beskytte deres brødre. Det kan for eksempel være at en åndelig hyrde ser at der er behov for at gribe ind så et ’nyfødt lam’ eller måske endda et ’ældre får’ ikke bliver tilsmudset af Satans verden. Det er ikke engang sikkert at den der er i fare, søger vejledning. Men kunne en samvittighedsfuld hyrde bare lade stå til når en fra hans hjord er ved at komme på afveje? Selvfølgelig ikke. Han ville heller ikke tage let på situationen og lade som om alt er i orden når det tydeligvis ikke er tilfældet og kunne resultere i at en af hans trosfæller mistede sin fred med Jehova. — Jer. 8:11.
17. Hvornår kan det være nødvendigt for en hyrde at vise et får særlig opmærksomhed, og hvordan må han gøre det?
17 Hvis et uforsigtigt får bliver forledt til at begive sig bort fra hjorden, vil en opmærksom hyrde være hurtig til at lede det tilbage i sikkerhed. (Læs Jeremias 50:6, 7). Undertiden kan det også være nødvendigt for en tilsynsmand at ræsonnere fast men kærligt med en der er ved at begive sig ud på farlig grund. Måske lægger han mærke til at et forlovet par tilbringer tid alene sammen på steder hvor deres følelser kunne løbe af med dem. En venlig og forstående ældste vil kunne hjælpe parret til at undgå sådanne farlige situationer. Han vil passe på ikke at anklage dem, men gøre opmærksom på nogle ting som kunne føre til en adfærd Jehova hader. Ligesom Jeremias vil loyale ældste fordømme det som Gud fordømmer. Derved efterligner de Jehova, som, uden at være streng, rettede følgende indtrængende anmodning til sit folk gennem Jeremias: „Gør dog ikke denne vederstyggelighed som jeg hader.“ (Jer. 5:7; 25:4, 5; 35:15; 44:4) Værdsætter du virkelig den omsorg kærlige hyrder viser hjorden?
18. Hvad kan de åndelige hyrders bestræbelser føre til?
18 Det var naturligvis ikke alle dem Jeremias vejledte, der lyttede til ham. Men nogle gjorde. Da Baruk, Jeremias’ ven og sekretær, for eksempel havde brug for at blive vejledt, var Jeremias villig til at gøre det. (Jer. 45:5) Med hvilket resultat? Baruk fik Guds godkendelse og overlevede Jerusalems ødelæggelse. I dag er der også nogle der reagerer positivt når de ældste forsøger at hjælpe dem, og det opmuntrer de ældste til at fortsætte deres livreddende gerning med at ’tage sig af tilskyndelse og undervisning’. — 1 Tim. 4:13, 16.
TUGT „I PASSENDE OMFANG“
19, 20. Hvilket ansvar har de ældste i forbindelse med dem der begår synd?
19 En anden opgave som tilsynsmændene har i dag, er at virke som dommere. Fra tid til anden må ældste tage sig af sager vedrørende dem der forsætligt synder, idet de ønsker at lede dem til sindsændring. Da Jehova tilskyndede dem der syndede, til at forlade deres onde vej, gjorde han det på en venlig men direkte måde. (Jer. 4:14) Hvis en i menigheden ikke vil ændre en syndig adfærd, må tilsynsmændene imidlertid gribe ind for at beskytte hjorden mod en potentielt fordærvende indflydelse. Som Bibelen foreskriver, kan de blive nødt til at udelukke vedkommende. Jehova forventer at de ældste følger hans retfærdsnormer i sådanne tilfælde. Det var kong Josias et godt eksempel på. „Han førte den nødstedtes og den fattiges retssag.“ Ligesom Jehova elskede han retfærdighed. Derfor kunne Jehova sige om det Josias gjorde: „Var dette ikke at kende mig?“ Fordi Josias øvede ret og retfærdighed, „gik det ham godt“. Giver det dig ikke en følelse af tryghed når de ældste i din menighed bestræber sig for at efterligne Josias’ eksempel? — Jer. 22:11, 15, 16.
20 Vi kan have tillid til at Jehova tugter overtrædere „i passende omfang“. (Jer. 46:28) Alt efter omstændighederne og den indstilling en overtræder lægger for dagen, kan det derfor være nødvendigt at de ældste vejleder, formaner eller retleder en trosfælle. Og det kan endda blive nødvendigt at udelukke en synder der ikke ændrer sind. De ældste vil i så fald ikke bede offentligt for den der bliver udelukket og fortsætter med sin syndige adfærd; det ville ikke tjene noget formål.a (Jer. 7:9, 16) De vil imidlertid efterligne Jehova ved at vise den der er blevet udelukket, hvad han eller hun kan gøre for at genoprette sit gode forhold til ham. (Læs Jeremias 33:6-8). En udelukkelse kan ganske vist være smertefuld, men vi kan være sikre på at Jehovas normer er retfærdige og er til alles bedste. — Klages. 1:18.
21. Hvordan bør Guds hjord have det, og hvordan kan du bidrage til det?
21 Når menighedens hyrder forstår og følger Guds normer, vil hjorden være velnæret, sund og godt beskyttet. (Sl. 23:1-6) Det Jeremias sagde om motiver og indstilling hos gode og dårlige hyrder, kan være til gavn for kristne tilsynsmænd, der har den alvorlige opgave at tage sig af Guds får. Vi må derfor hver især spørge os selv: ’Vil jeg fortsat vise værdsættelse af det Jehova har gjort for at undervise, vejlede og beskytte sit folk, ved at støtte hyrderne, som vogter hjorden med „kundskab og indsigt“?’ — Jer. 3:15; 23:4.
I hvilke situationer må tilsynsmænd vise mod? Hvad forventer Jehova af de ældste når de virker som dommere?