44 JOHANNES DØBER
Han banede vejen for Messias
I FLERE hundrede år havde Jehova ikke sendt nogen profeter til sit folk. Men det ændrede sig da han gav en mand ved navn Johannes en vigtig opgave. Johannes boede alene i Judæas ørken, som var et goldt og bjergrigt område hvor blandt andet slanger, skorpioner, rovdyr og røverbander holdt til. Han var modig nok til både at bo sådan et farligt sted og til at forkynde et budskab der ikke var lige populært i alles øjne.
Johannes’ forældre, Zakarias og Elisabeth, må have fortalt ham hvad Jehovas engel havde forudsagt om ham inden han blev født, nemlig at han skulle blive en ivrig profet ligesom Elias og en nasiræer ligesom Samuel. Derudover skulle han gøre folket klar til at tage imod en der var langt større end ham selv. Som 30-årig kunne Johannes måske være blevet præst ved templet ligesom sin far, men i stedet tog han imod den særlige opgave Jehova havde givet ham. Han fortalte folk at de var nødt til at angre deres synder. Han sagde også: “Jeg er en stemme der råber i ørkenen” og opfyldte på den måde en flere hundrede år gammel profeti. Han forkyndte om “himlenes rige” med så stor overbevisning at folk strømmede ud til ham fra byerne. De mennesker der angrede deres synder, døbte han i vand, ligesom han havde fået besked på. Og da nogle magtfulde religiøse ledere – saddukæerne og farisæerne – kom ud for at tale med ham, afslørede han modigt deres hykleri og fortalte hvad der ventede dem.
Johannes lod ikke den vigtige opgave han havde fået, stige ham til hovedet. Nej, han var ydmyg og forklarede igen og igen at han bare banede vejen for en der var meget større end ham. Johannes sagde at han ikke engang var god nok til at tage hans sandaler af. Da han havde døbt Jesus, hørte han Jehovas egen stemme sige: “Det er min Søn, som jeg elsker og har godkendt.” Noget tid senere, efter at Jesus var blevet fristet i ørkenen, sagde Johannes derfor med fuld overbevisning om ham: “Se, Guds Lam som tager verdens synd bort!”
Derudover viste Johannes ydmyghed ved at opfordre sine disciple til at begynde at følge Jesus i stedet. Og det var der mange af dem der gjorde, deriblandt Andreas, Simon Peters bror, og sandsynligvis også Johannes, en af Zebedæus’ sønner. Senere blev de begge nogle af Jesus’ apostle. I noget tid udførte Jesus og Johannes deres tjeneste sideløbende med hinanden og opfordrede andre til at angre og blive døbt. Da Johannes fik at vide at Jesus’ disciple døbte flere end han gjorde, blev han ikke misundelig, men glad. Han sagde ydmygt om Jesus: “Han vil blive større, men jeg vil blive mindre.”
Johannes’ direkte budskab var til stor frustration for de magtfulde i samfundet, men til stor glæde for dem der ventede på Messias.
Johannes viste igen mod da han forkyndte for den mægtige hersker Herodes Antipas og påpegede hans forkerte livsstil. Herodes, der var blevet jøde og påstod at være trofast, havde giftet sig med sin halvbrors hustru, Herodias. Da Johannes fortalte ham at det var imod Jehovas Lov, smed Herodes ham i fængsel. Men det var ikke nok for Herodias. Hun ønskede Johannes død.
Mens Johannes sad i fængsel, havde han brug for opmuntring. Så han sendte to af sine disciple hen til Jesus for at spørge: “Er du den der kommer, eller skal vi vente en anden?” Jesus sendte dem tilbage til Johannes med et fantastisk budskab: “Blinde ser, ... døve hører, døde bliver oprejst.” Selvom Johannes var en stærk profet ligesom Elias, havde han aldrig udført mirakler. Så her i den mørke fængselscelle må det virkelig have trøstet og styrket ham at vide at han havde banet vejen for Jesus, som nu udførte storslåede mirakler!
Der gik ikke længe før Herodias fik sit onde ønske opfyldt. Ved en lejlighed dansede hendes datter for Herodes, og han blev så begejstret at han tilbød at give hende hvad som helst hun ville have. Herodias så sit snit og overtalte sin datter til at bede om Johannes Døbers hoved på et sølvfad. Selvom Herodes ikke havde lyst til at gøre Johannes fortræd, opfyldte han, som den kujon han var, hendes ønske. Helt til sin sidste vejrtrækning forblev Johannes trofast.
Jesus sagde: “Jeg siger jer, blandt dem der er født af kvinder, er der ingen større end Johannes.” Intet ufuldkomment menneske, ikke engang profeter som Moses og Elias, fik så store privilegier som Johannes Døber. Han var den forudsagte “stemme ... i ørkenen” der fik lov til at bane vejen for selveste Messias. Helt frem til i dag har hans mod og styrke inspireret Jehovas tjenere.
Læs det i Bibelen
Forklar
Hvordan viste Johannes Døber mod og styrke?
Gå i dybden
1. Hvordan var Jesus og Johannes Døber i familie med hinanden? (w10 1/9 15 § 4-6)
2. Hvad skrev historikeren Flavius Josefus som bekræfter beretningen om Johannes Døber? (mrt artikel 14) A
Billede A: Mønt udstedt af Herodes Antipas i år 30 e.v.t. På mønten står der “Tetrarken [Lokalfyrsten] Herodes”.
3. Hvordan kan man sige at Johannes havde “Elias’ ånd og kraft”? (Luk. 1:17; it “Ånd” § 60) B
Billede B
4. Hvad viser at Johannes ikke blev oprejst til liv i himlen? (Matt. 11:11; ijwbq artikel 178 § 4)
Vend det indad
Selvom Johannes opfyldte profetier fra Bibelen og banede vejen for Messias, blev han ved med at være ydmyg. (Joh. 1:26, 27) Hvad kan vi lære af ham?
Johannes levede et enkelt liv og var helt fokuseret på at gøre det Jehova ønskede af ham. (Matt. 3:4) Hvordan kan vi efterligne ham? C
Billede C
Hvordan kan du efterligne Johannes Døbers mod og styrke?
Se det store billede
Hvad lærer beretningen dig om Jehova?
Hvad har beretningen at gøre med Jehovas hensigt?
Hvad vil du gerne spørge Johannes Døber om i den nye verden?
Lær mere
Lær hvordan Johannes kunne holde ud med glæde og tålmodighed.
“Johannes Døber – et eksempel i at bevare glæden” (w19.08 29-31)
Hvordan kan Johannes’ eksempel hjælpe os til at klare forfølgelse, skuffelser og økonomiske udfordringer?