ADA
(Aʹda) [kortform af El’ada eller Adaja].
1. Den første af Lemeks to hustruer. Hun blev moder til Jabal og Jubal, der blev stamfædre til henholdsvis kvægnomader og musikere. — 1Mo 4:19-23.
2. En datter af hetitten Elon i Kana’an; en af Esaus hustruer. Som sådan var hun „årsag til en bitter ånd hos Isak og Rebekka“. Hun fik sønnen Elifaz, der blev fader til Amalek. Hun er måske den samme som den Basemat der omtales i 1 Mosebog 26:34. — 1Mo 26:35; 36:2, 4, 10, 12.