ADIEL

(Aʹdiel) [Gud er et smykke].

1. Fader til Azmavet, som kong David satte over sit kongelige forrådshus. — 1Kr 27:25, 31.

2. En af høvdingerne i Simeons stamme. Han var med til at fordrive hamitterne fra området nær Gedor i kong Ezekias af Judas dage, i det 8. århundrede f.v.t. — 1Kr 4:36, 38-41.

3. En aronitisk præst af Immers fædrenehus og søn af Jazera. Efter landflygtigheden i Babylon tjente hans søn Ma’esaj i Jerusalem. — 1Kr 9:12.