AMASA

(Amaʹsa) [forkortet form af Amasja].

1. Søn af Davids søster eller halvsøster Abigajil og hendes mand Jeter (Jitra); fætter til Absalom og Joab. (2Sa 17:25; 1Kr 2:16, 17) Jeter omtales i Anden Samuelsbog som israelit, men i Første Krønikebog kaldes han ismaelit, måske fordi han boede i ismaelitternes område. Nogle hævder at Amasa er identisk med Amasaj, en af de mænd der sluttede sig til Davids hær i Ziklag. Denne identifikation er dog usikker. — 1Kr 12:18.

Da Amasa gik med i Absaloms oprør mod David, gjorde Absalom ham til hærfører i stedet for Joab. (2Sa 17:25) Oprøret blev slået ned, Davids søn Absalom blev dræbt af Joab, og Amasa fik tilbudt Joabs stilling som Davids hærfører, idet han var ’Davids ben og Davids kød’. — 2Sa 18:9-15; 19:13.

Der udbrød igen oprør. Denne gang var det Sjeba der ikke ønskede nogen „andel i David“. (2Sa 20:1, 2) Amasa fik tre dage til at sammenkalde en hær. Da han ikke kom tilbage til den aftalte tid, fik Abisjaj besked på at tage Davids tjenere og sætte efter oprørerne. Abisjajs broder Joab og hans mænd deltog i forfølgelsen af Sjeba. Da Amasa endelig mødte dem, lod Joab som om han ville give ham et hjerteligt kys, men greb ham i skægget med den ene hånd og stødte sværdet, som han havde i den anden hånd, i hans underliv. (2Sa 20:4-12) Dette kan have været en retfærdig gengældelse for Amasas deltagelse i Absaloms oprør, men Joab var ikke den rette til at uddele straffen. David pålagde derfor Salomon at dræbe Joab for at hævne Amasa. — 1Kg 2:5, 32.

2. Hadlajs søn. Da de israelitiske krigere efter en sejr over Juda tog deres judæiske brødre med som fanger, var Amasa et af de fire efraimitiske overhoveder der på profeten Odeds opfordring gav fangerne fri. De sørgede også for at de fik mad og tøj, og transport så de kunne vende hjem. — 2Kr 28:8-15.