ANATOT

(Aʹnatot).

1. En benjaminit, søn af Beker. — 1Kr 7:8.

2. Et af folkets overhoveder — eller en efterkommer der repræsenterede hans slægt — som var med til at besegle den bindende aftale der blev indgået på Nehemias’ tid om at holde fast ved den sande tilbedelse af Jehova. — Ne 9:38; 10:1, 19.

3. En levitby i Benjamins område. (Jos 21:17, 18; 1Kr 6:60) Navnet lever videre i det nuværende ‛Anata, en lille landsby hen ved 5 km nordnordøst for Jerusalem, mens den oprindelige by identificeres med Ras el-Kharrubeh omkring 800 m sydvest for landsbyen. Fra dens beliggenhed i bjergene er der udsigt over Jordandalen og den nordlige del af Salthavet. To af Davids vældige krigere stammede fra Anatot. (2Sa 23:27; 1Kr 12:3) Det var til Anatot at Salomon forviste Ebjatar, hvorved linjen af ypperstepræster af Elis hus blev bragt til ophør. (1Kg 2:26) Anatot var en af de byer der blev angrebet af den assyriske hær. — Es 10:30.

Jeremias var fra Anatot, men han blev en profet der ikke nød nogen ære blandt sine egne, for de truede ham på livet fordi han talte Jehovas sandhedsbudskab. (Jer 1:1; 11:21-23; 29:27) Af den grund forudsagde Jehova ulykke over byen, og den kom da babylonierne oversvømmede landet. (Jer 11:21-23) Forud for Jerusalems fald benyttede Jeremias sig af sin juridiske ret til at købe sin fætters mark i Anatot som et tegn på at der ville være nogle som vendte hjem fra fangenskabet. (Jer 32:7-9) I den første gruppe der sammen med Zerubbabel vendte tilbage, var der 128 mænd fra Anatot; Anatot nævnes også blandt de byer der igen blev beboet. Dermed gik Jeremias’ profeti i opfyldelse. — Ezr 2:23; Ne 7:27; 11:32.