ANTILOPE

[hebr.: dīsjonʹ].

En drøvtygger med spaltede klove der kun er nævnt i 5 Mosebog 14:5, hvor den er medtaget i listen over de dyr israelitterne havde lov at spise. Det er vanskeligt at afgøre nøjagtig hvilket dyr der sigtes til med det hebraiske ord dīsjonʹ.

Ofte nævnes mendes-antilopen (Addax nasomaculatus), der har hjemme i ørkenegnene i Nordafrika, som en mulighed. Denne antilope har en skulderhøjde på ca. 1 m. Med sine brede og kløftede hove er den godt udrustet til at bevæge sig i det løse ørkensand, og den kan klare sig overordentlig længe uden vand. De noget udadrettede horn er snoede, kan have fra halvanden op til næsten tre snoninger og måler ca. 1 m i længden når snoningerne regnes med. Med undtagelse af bugen, halen, bagpartiet og ansigtstegningerne, der forbliver hvidlige, bliver dyrets sandfarvede pels brunlig om vinteren. En anden mulighed er den arabiske oryx (Oryx leucoryx), som også er en ørkenantilope.