ARABER

Betegnelsen araber bruges i Bibelen hovedsagelig i den brede betydning om en indbygger i det vidtstrakte Arabien, der lå øst og syd for Palæstina. I enkelte tilfælde fremgår det af sammenhængen at der sigtes til en bestemt stamme eller folkegruppe. — 1Kg 10:15; 2Kr 9:14; 21:16.

Nogle af de arabiske stammer var semitter og nedstammede fra Sem gennem Joktan; andre var hamitter der nedstammede fra Kams søn Kusj. (1Mo 10:6, 7, 26-30) Nogle af Abrahams efterkommere gennem hans sønner med Hagar og Ketura slog sig også ned i Arabien, for eksempel Ismaels sønner, der „efterhånden [tog] bolig fra Havila, nær Sjur, som ligger foran Ægypten, indtil Assyrien“. (1Mo 25:1-4, 12-18) Esaus efterkommere, der boede i Se’irs bjergland, kom også ind under den generelle betegnelse „arabere“. — 1Mo 36:1-43.

Araberne var overvejende nomader der ernærede sig som hyrder og boede i telte. (Es 13:20; Jer 3:2) Der var imidlertid også handelsfolk iblandt dem. Det siges således at Tyrus havde arabiske handelspartnere. (Ez 27:21) Guds tjenere havde ofte kontakt med araberne. De midjanitiske købmænd der købte Josef og tog ham med til Ægypten, var arabere, og det samme var de sabæere fra Sydarabien der røvede Jobs hornkvæg og hunæsler. (1Mo 37:28; Job 1:1, 15) Under ørkenvandringen kom israelitterne i skæbnesvanger berøring med de ba’alsdyrkende midjanitter (4Mo 25:6, 14-18), og i dommertiden blev Israel i syv år hærget af kamelridende arabere indtil Gideon tilføjede dem et alvorligt nederlag. — Dom 6:1-6; 7:12-25.

Konger over arabiske riger betalte tribut til kong Salomon. (1Kg 10:15; 2Kr 9:14) Araberne betalte kong Josafat en tribut på 7700 væddere og lige så mange bukke, men senere sluttede de sig sammen med filistrene mod Josafats søn og efterfølger, Joram, og deres røverbander dræbte mange af Jorams sønner. (2Kr 17:11; 21:16; 22:1) Uzzija førte en vellykket krig mod dem. (2Kr 26:1, 7) Der var arabiske modstandere blandt dem der voldte Nehemias vanskeligheder under genopbygningen af Jerusalems mure. — Ne 2:19; 4:7, 8; 6:1.

Selv om araberne var nomader der levede uafhængigt og ofte ret isoleret fra det almindelige liv, udtalte Gud profetier om dem og fældede dom over dem. (Es 21:13; Jer 25:17-24) Århundreder senere var der måske arabere blandt dem der på Pinsedagen blev medlemmer af den første kristne menighed. — Apg 2:11, 41; se også ARABIEN.