ARGOB

(Arʹgob) [jordknold].

1. Muligvis en af de mænd der blev myrdet sammen med kong Pekaja af Israel omkring 778 f.v.t. af en tronraner ved navn Peka, der fik hjælp af 50 gileaditter. — 2Kg 15:23-25.

2. En egn i Basan der blev erobret mens israelitterne stadig befandt sig øst for Jordan, og som blev en del af Manasses stammeområde. Det var åbenbart det område kong Og herskede over, og der siges at det omfattede 60 befæstede byer foruden mange byer i det åbne land. (5Mo 3:4, 5, 13, 14) Det var „Refaitternes Land“ eller kæmpernes land.

Argob lå øst for Galilæas Sø. Ifølge traditionen svarer Argob til El-Ledja, et lavadækket område ca. 32 km syd for Damaskus, men beskrivelsen i Femte Mosebog af et område med „byer i det åbne land“ synes snarere at passe på den frugtbare slette vest for El-Ledja. Argob omfattede derfor sandsynligvis egnen mellem Nahr al-Ruqad, Nahr al-‛Alan og Nahal Yarmuk. På denne brede højslette havde byerne ikke noget naturligt forsvar og ville derfor behøve de ’høje mure’ Bibelen taler om. Der findes ruiner af sådanne store byer spredt ud over hele Basans område.

På kong Salomons tid hørte Argob ind under et af de 12 distrikter der var underlagt præfekter som sørgede for fødevarer til den kongelige husholdning. — 1Kg 4:7, 13.