ARPAD

(Arʹpad).

En kongeby i den nordlige del af Aram. Den nævnes i Bibelen altid sammen med byen Hamat. Arpad er blevet identificeret med Tell Erfad (Tell Rif‛at) ca. 30 km nordnordvest for Aleppo. Da Arpad lå på den vej der førte sydpå til Hamat og Damaskus, blev den ofte angrebet af assyrerne og til sidst erobret af Tiglat-Pileser III; senere blev den erobret af Sargon II. Da Sargons søn Sankerib truede Jerusalem i 732 f.v.t., lod han derfor sin talsmand Rabsjake henvise til Arpads skæbne som et vidnesbyrd om at nationernes guder ikke var i stand til at modstå Assyriens vældige magt. (2Kg 18:34; 19:12, 13; Es 36:19; 37:12, 13) Profeten Esajas havde forinden forudsagt denne pralen. (Es 10:9) Senere profeterede Jeremias at Hamat og Arpad ville blive til skamme og blive „opløst“ på grund af „et dårligt rygte“, øjensynlig om babylonierkongen Nebukadnezars erobringer. — Jer 49:23.