ASJTEROT-KARNAJIM
(Asjʹterot-Karnaʹjim).
Det sted hvor Kedorlaomer, Elams konge, besejrede refaitterne. (1Mo 14:5) Nogle formoder at dette er det fulde navn på Asjtarot, og at tilføjelsen „Karnajim“ (horn) sigter til de to spidser på halvmånen, der er gudinden Astartes symbol, eller til to bjergtoppe i nærheden af byen. Andre har fremsat den teori at navnet betyder „Asjterot nær Karnajim“, og at det således sigter til byen Asjtarot, mens Karnajim er en anden by i nærheden. Man mener at Karnajim skal søges i Sheikh-Sa‛ad, der ligger i nærheden af det sted hvor man almindeligvis formoder at Asjtarot (Tell ‛Ashtarah) lå. — Se ASJTAROT.