ATAD

(Aʹtad) [tjørn, tornebusk].

Et sted i Jordanområdet hvis beliggenhed er ukendt, kaldtes „Atads tærskeplads“. På vej fra Ægypten til Makpelas mark i Kana’an gjorde Jakobs begravelsesfølge ophold her i syv dage for at sørge. Atad kan have været en person, men navnet bruges her til at betegne et sted. Begravelsesfølget omfattede Faraos tjenere og Ægyptens ældste, og da kana’anæerne så sørgefesten, udbrød de: „Dette er en højtidelig sørgefest for ægypterne!“ Af den grund gav man stedet navnet Abel-Mizrajim, der betyder „ægypternes sørgefest“. — 1Mo 50:7-13.

Eftersom der i nogle oversættelser (for eksempel Bu, DA31, Ka, Li) står „hinsides Jordan“ eller „paa hiin Side Jordan“ i 1 Mosebog 50:10, 11, har nogle draget den slutning at Atads tærskeplads lå øst for Jordanfloden. Det ville betyde at begravelsestoget ikke fulgte den direkte rute, men drog ad en omvej omkring Det Døde Hav, muligvis for at undgå kontakt med filistrene. Det hebraiske ord be‛eʹvær, der oversættes med „hinsides“, kan dog sigte til et område enten øst eller vest for Jordan, alt efter hvor den talende befinder sig. Set fra Moab, hvor Moses befandt sig da han fuldførte Pentateuken, kunne „hinsides Jordan“ betyde vest for floden. Ny Verden-Oversættelsen undgår denne vanskelighed ved at sige „i egnen ved Jordan“.