ATTALIA
(Attaliʹa) [fra (tilhørende) Attalos].
Hen imod slutningen af sin første missionsrejse indskibede Paulus sig i havnebyen Attalia, der lå i Pamfylien på Lilleasiens sydkyst, for at rejse til Antiochia i Syrien, omkring 500 km derfra. — Apg 14:24-26.
Attalia, det nutidige Antalya, blev grundlagt ved Kataraktesflodens munding af kong Attalos II af Pergamon (159-138 f.v.t.). Den blev den vigtigste havneby i provinsen Pamfylien og tjente som udskibningssted for det rige Sydvestfrygien, der lå et stykke inde i landet. Det var den mest naturlige havn at indskibe sig i hvis man ønskede at rejse fra det centrale Lilleasien til Syrien eller Ægypten. Oprindelig tjente Attalia som havn for byen Perge, der lå ca. 13 km inde i landet, men på apostlenes tid havde den overgået denne by i betydning.