BA’ALA

(Baʹala) [herskerindens (fruens, ejerindens) sted].

1. En by ved Judas nordgrænse, også kaldt Kirjat-Ba’al, men bedre kendt som Kirjat-Jearim. Man har forsøgt at identificere den med Deir el-‛Azar (Tel Qiryat Ye‛arim), ca. 13 km vestnordvest for Jerusalem. — Jos 15:9, 10, 60; 18:14; 1Kr 13:6; se KIRJAT-JEARIM.

2. Et bjerg der lå i det nordvestlige Juda, mellem byerne Sjikkeron og Jabne’el, og dannede en del af nordgrænsen for Judas område. (Jos 15:11) Det kan muligvis identificeres med højen Mughar umiddelbart nord for Soreks Regnflodsdal, 3 km østsydøst for Jabne’el (det nutidige Yavne).

3. En by i Negeb tilhørende Juda (Jos 15:29), øjensynlig omtalt som Bala i Josua 19:3 og Bilha i 1 Krønikebog 4:29. Den blev siden tildelt Simeons stamme som enklaveby. Dens nøjagtige beliggenhed er ukendt, men den lå øjensynlig sydøst for Be’er-Sjeba.