BARZILLAJ

(Barzilʹlaj) [af jern].

1. En meholatit hvis søn Adriel giftede sig med Sauls datter Merab. — 1Sa 18:19; 2Sa 21:8.

2. En „meget velstående“ gileadit fra byen Rogelim der sammen med to andre hjalp David og hans hær med mad og sengetøj under Absaloms oprør. (2Sa 17:27-29) Da David vendte tilbage til Jerusalem, ledsagede Barzillaj kongen og hans folk til Jordan, men på grund af sin alder („I dag er jeg firs år gammel“) afslog han Davids tilbud om at blive ved hoffet og sendte Kimham i stedet. Kongen kyssede ham da til afsked og velsignede ham. (2Sa 19:31-40) Kort før sin død huskede David Barzillaj og bad Salomon om at handle loyalt mod hans sønner ved at lade dem ’spise ved hans bord’. — 1Kg 2:7.

3. En præst der giftede sig med en datter af gileaditten Barzillaj (højst sandsynligt nr. 2) og antog sin svigerfaders navn. Da hans efterkommere vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon, kunne de ikke finde hvor deres slægt var indskrevet, og blev derfor udelukket fra præsteembedet. — Ezr 2:61, 62; Ne 7:63, 64.