BJÆLDE

En lille metalklokke, oftest pære- eller bægerformet, der giver en høj, klingende lyd når den rystes.

Bjælder nævnes første gang i Bibelen i forbindelse med tjenesten i teltboligen, som beskrives i Anden Mosebog. Det hebraiske ord pa‛amōnʹ forekommer her syv gange. På sømmen af ypperstepræstens ensfarvede blå overklædning var der skiftevis påsyet guldbjælder og granatæbler af blåt, purpurfarvet og karmoisinrødt garn. — 2Mo 28:33-35; 39:25, 26.

I Zakarias 14:20 bruges det hebraiske ord metsillōthʹ til at beskrive de bjælder der er fæstet til hestenes seletøj. Det kommer af en rod der betyder „at ringe“. (1Sa 3:11) At der på hestenes bjælder ville stå: „Hellighed tilhører Jehova“ — de samme ord som fandtes på „den skinnende plade“ der var fastgjort til den israelitiske ypperstepræsts turban — vidner om at alt ville være gennemtrængt af bevidstheden om Jehovas hellighed. — 2Mo 39:30, 31; jf. Zak 14:21.