BEN I

[søn].

1. En levitisk musiker som på Davids tid ledsagede pagtens ark til Jerusalem. — 1Kr 15:15, 18.

2. Den hebraiske forstavelse ben forekommer ofte i navne, for eksempel i Benjamin (der betyder „højre hånds søn“) og Ben-Ammi (der betyder „søn af mit folk [dvs. mine slægtninge]“). Den svarer til bar i aramaiske navne, som for eksempel i Barnabas (der betyder „trøstens søn“). (Apg 4:36) Stavelsen bruges ikke blot om fader-søn-forhold, men også om tilknytningen til et folk („Israels sønner [benēʹ]“, „kusjitternes sønner“ [2Kr 35:17; Am 9:7]), om tilhørsforholdet til et sted („provinsens sønner“ [Ezr 2:1]) eller til en klasse eller gruppe („uretfærdighedens sønner“, „profetsøn“ [Ho 10:9; Am 7:14, fdn.]).