BET-GAMUL
(Bet-Gaʹmul) [den afvænnedes hus (el.: huset som tilhører en der gengældes efter fortjeneste)].
En by der nævnes i Jehovas budskaber mod Moab. Den står anført sammen med Dibon og andre byer i Moabs „flade land“. (Jer 48:21, 23) Den identificeres som regel med Khirbet el-Jumeil, der ligger på højsletten, ca. 13 km øst for Dibon (Dhiban). Der er vidnesbyrd om at der i oldtiden blev drevet et intensivt landbrug i dette område, der ligger umiddelbart nord for Arnonfloden.