BEZALEL

(Beʹzalel) [i Guds skygge (under Guds beskyttelse)].

1. En kunsthåndværker udset til at forestå opførelsen af teltboligen eller tabernaklet, en „søn af Hurs søn Uri, af Judas stamme“. (2Mo 31:1, 2; 1Kr 2:20) Det var Jehova selv der udnævnte Bezalel og lovede at ville „fylde ham med Guds ånd; med visdom, forstand og kundskab og med færdighed i al slags kunsthåndværk, til at lave udkast, til at arbejde i guld og sølv og kobber og med udskæring af sten til indfatning og med udskæring af træ, til fremstilling af arbejder af enhver art.“ (2Mo 31:3-5; 35:30-33) De kostbare materialer Bezalel arbejdede med, kom fra de gaver som folket skænkede rundhåndet og ’villigt af hjertet’ i en sådan mængde at der var ’langt mere end nødvendigt’. — 2Mo 35:4-9, 20-29; 36:3-7.

Som førsteassistent havde Bezalel Oholiab (2Mo 31:6), og der var mange andre med „et víst hjerte“ som arbejdede sammen med dem, men ansvaret for ledelsen af det komplicerede arbejde lå hos Bezalel. (2Mo 35:10-19, 25, 26, 34; 36:1, 2) Dette fremgår af at der skiftes mellem stedordene „han“ for Bezalel og „de“ for hans assistenter. (2Mo 36-39) Bezalels mangeartede begavelse og det at han var ’fyldt med Guds ånd’ (2Mo 35:31), satte ham i stand til at overvåge arbejdet med teltdugene og broderierne på dem, guld- og kobberkrogene, skindene til overdækning af teltet, panelrammerne af træ overtrukket med guld, det indre forhæng (2Mo 36), den guldovertrukne pagtens ark og dens keruber, bordet og dets redskaber, guldlampestanderen og røgelsesalteret, den foreskrevne salveolie og røgelse (2Mo 37), brændofferalteret, kobberbækkenet og dets stel, forgården (2Mo 38), efoden og dens brystskjold besat med ædelsten, og præsternes dragter (2Mo 39). Da Salomon besteg tronen 475 år senere, var teltet, pagtens ark og kobberalteret stadig i brug. — 2Kr 1:1-6.

2. En af Pahat-Moabs sønner. En af dem der på Ezras opfordring sendte deres fremmede hustruer og sønner bort. — Ezr 10:30, 44.