BOKIM

(Boʹkim) [nogle der græder].

Et sted hvor Jehovas engel talte til israelitterne og irettesatte dem fordi de havde ignoreret Jehovas advarsel mod at knytte forbindelse med landets hedenske indbyggere. Stedets navn skyldes at folket derefter brast i højlydt gråd. (Dom 2:1-5) Beliggenheden er ukendt, men bemærkningen om at engelen ’tog op fra Gilgal til Bokim’, tyder på at det var et sted vest for Gilgal eftersom Gilgal øjensynlig lå nede i Jordandalen.