KELUB

(Keʹlub) [kurv; bur].

1. En efterkommer af Juda; broder til Sjuha og fader til Mehir. (1Kr 4:1, 11) Gengivelsen „Kelub“ er baseret på den masoretiske tekst, og navnet forekommer i denne form i nogle oversættelser. (DA92, NV, Ro, AT) Han kaldes imidlertid „Kaleb“ i den græske Septuaginta, den syriske Pesjitta og den latinske Vulgata (den clementinske recension), og denne form findes derfor i Knox’ og Lamsas oversættelser.

2. Fader til Ezri, der på kong Davids tid var sat over dem der dyrkede markerne. — 1Kr 27:26.