KRYSOLIT

(krysolitʹ).

En gennemsigtig eller gennemskinnelig gul eller gulgrøn halvædelsten som består af magnium- og jernsilikat. Den forekommer i regelen i vulkansk klippe, men også i bjergarter som dolomit og visse former for kalksten, enten krystallinsk eller i større eller mindre kornede klumper. Ordet „krysolit“ kommer af græsk chrysoʹlithos, der betyder „guldsten“. Det lader til at navnet i oldtiden blev brugt om flere ædelsten af gul farve. Man har fundet særlig smukke krysolitkrystaller i Ægypten.

I overensstemmelse med Jehovas anvisninger brugte man en krysolitsten (hebr.: tarsjīsjʹ; LXX: chrysoʹlithos) til at repræsentere en af Israels 12 stammer på „retskendelsens brystskjold“, som Aron bar. Den blev sat som den første sten i fjerde række. (2Mo 28:2, 15, 20, 21; 39:13) Der var også krysolit blandt de kostbare sten der tjente som „klædning“ for kongen af Tyrus. — Ez 28:12, 13.

Da Ezekiel fik to syner hvori han blandt andet så fire hjul, bemærkede han at „hjulenes udseende . . . var som glansen af krysolit“. (Ez 1:15-21; 10:9) Sjulamitpigen sammenlignede sin elskede hyrdes hænder med „guldcylindre, fyldt med krysolit“. Guldcylindrene skal måske repræsentere fingrene, og den indsatte krysolit neglene. (Høj 5:14) Daniel brugte krysolit i sin beskrivelse af ’en linnedklædt mand’ der kom for at forklare ham hvad der ville overgå hans folk „i de sidste dage“. (Da 10:5, 6, 14) I sit syn af det ny Jerusalem så apostelen Johannes at bymurens syvende grundsten var af krysolit, og at navnet på en af ’Lammets tolv apostle’ var indgraveret på den. — Åb 21:2, 10, 14, 20; se KOSTBARE STEN.