SKARV

[hebr.: sjalakhʹ].

En stor, årefodet fugl der fanger fisk ved at dykke efter dem. Den er beslægtet med fugle i pelikanfamilien. Skarven nævnes kun i Moselovens liste over urene fugle, altså fugle der ikke måtte spises. De fleste af de fugle der nævnes her, er enten rovfugle eller ådselfugle. (3Mo 11:17; 5Mo 14:17) Oversætterne af den græske Septuaginta valgte at gengive det hebraiske ord med katarrakʹtēs, som er det græske navn for skarven. I den latinske Vulgata kaldes den mergulus („dykkeren“). Skarven (Phalacrocorax) er temmelig udbredt i Palæstina, især langs Middelhavskysten og ved visse indsøer, som for eksempel Galilæas Sø. Det er en mørk og slank fugl som er meget hurtig og adræt i vandet. Den svømmer under vandet og er med sit stærke og krogede næb en god fisker. I Østen og i dele af Indien er tamme skarver fra gammel tid blevet oplært til at fange fisk til deres ejere, idet man har givet dem et løst bånd om halsen så de kun har kunnet sluge meget små fisk.

[Illustration på side 810]

Skarven, en fugl der ikke måtte spises ifølge Moseloven