KOS

Hovedstaden i den nordøstlige ende af øen af samme navn, der ligger ud for den sydvestlige del af Lilleasiens kyst. Den gunstige beliggenhed gav på et tidligt tidspunkt Kos stor betydning som handels- og havneby.

Selv om apostelen Paulus utvivlsomt sejlede forbi byen på vej fra Efesus til Cæsarea ved slutningen af sin anden missionsrejse ca. år 52 (Apg 18:21, 22), er det først ved slutningen af hans tredje missionsrejse omkring fire år senere at byen nævnes ved navn i Apostelgerninger. Efter at Paulus havde ’revet sig løs’ fra tilsynsmændene fra Efesus, som han havde talt til i Milet (Apg 20:17, 36-38), fulgte den båd som han og Lukas var gået om bord i, „en lige kurs“, det vil sige at den sejlede uden at krydse, med vinden agterind, og „kom til Kos“, en rejse på ca. 75 km ned langs kysten. Det er blevet anslået at med Ægæerhavets som regel nordvestlige vind kunne denne strækning tilbagelægges på omkring seks timer, hvilket vil sige at båden, sådan som Lukas antyder, ankom til Kos samme dag som den var afgået fra Milet. Sandsynligvis har den om natten ligget for anker ud for østkysten af Kos og er ankommet til Rhodos „den følgende dag“, idet den er sejlet fra Kos om morgenen og har tilbagelagt ca. 120 km den dag. — Apg 21:1.

Øen Kos var længe et jødisk center i Ægæerhavet. Den var en romersk fristat i provinsen Asien og fik ifølge Tacitus tilstået skattefrihed af Claudius i år 53.