HÅNDVÆRKER

En der ernærer sig ved et håndværk, det vil sige en der med hånden udfører et arbejde som kræver en fagmæssig uddannelse, og hvorved råstoffer bearbejdes til færdigt materiale. Det hebraiske ord charasjʹ gengives hyppigst med betegnelsen „håndværker“ og i nogle tilfælde med „kunsthåndværker“ (5Mo 27:15; 2Mo 38:23), men når det forekommer sammen med et bestemt materiale, gengives det mere specifikt med for eksempel ’stenskærer’ (2Mo 28:11), „den der arbejder i jern“, „den der arbejder i træ“ (Es 44:12, 13), „smed“ (1Sa 13:19) og „de der fremstiller afgudsbilleder“ (Es 45:16). At mange fagområder kommer ind under det hebraiske ord, fremgår også af beskrivelsen af Bezalel, der sammen med Oholiab kunne arbejde i både træ, metal og kostbare sten og desuden udføre væve- og farvearbejde, ja, „al slags kunsthåndværk“. — 2Mo 35:30-35; se også 2Kg 12:11, 12.

Håndværk som snedkeri, brænding af teglsten, spinding, vævning, forarbejdning af stoffer samt fremstilling af redskaber, lertøj og smykker var engang hjemlige sysler som blev udført af mænd og kvinder i almindelighed. Med den voksende samfundskultur begyndte man imidlertid at specialisere sig. Allerede før Vandfloden var nogle kendt som håndværkere. (1Mo 4:21, 22) Da Nebukadnezar i 617 f.v.t. førte Jerusalems fyrster som fanger til Babylon, tog han håndværkerne og skansebyggerne med. (2Kg 24:14, 16; Jer 24:1; 29:2) I nogle byer boede samme slags håndværkere i samme kvarter, hvor de med tiden sluttede sig sammen i lav og blev kendt ved deres fag og fik stor indflydelse på byens anliggender. (Ne 3:8, 31, 32; 11:35; Jer 37:21; Apg 19:24-41) Der findes ingen udførlige vidnesbyrd om hvordan håndværkerne udførte deres arbejde, bortset fra gamle ægyptiske skrifter og kunstværker som skildrer forskellige håndværkere ved deres arbejde.

Moselovens forbud mod billeddyrkelse afholdt jøderne fra at udøve det i fortiden så populære kunsthåndværk at fremstille figurer og andre genstande til religiøs brug. (2Mo 20:4; 5Mo 4:15-18; 27:15) I lande som Assyrien og Babylonien udviklede billedkunsten sig tydeligvis sideløbende med afguds- eller billeddyrkelsen. (Sl 115:2, 4-8; Es 40:19, 20; 44:11-20; 46:1, 6, 7; Jer 10:2-5) Demetrius og hans fagfæller, som var håndværkere (el.: kunsthåndværkere; gr.: techniʹtai) i Efesus, ernærede sig ved at lave Artemistempler i sølv. — Apg 19:24-27.

En mere indgående behandling af de enkelte håndværk findes i artikler som BILLEDSKÆRING; FARVER, FARVNING; GARVER; KUNSTBRODERI; MURER; POTTEMAGER; SMED; SPINDING; TEGLSTEN; TØMRER; VÆVNING.