DOFKA

(Dofʹka) [muligvis: drevet; skubbet].

Israelitternes første lejrplads efter opholdet i Sins Ørken på vej til det forjættede land. (4Mo 33:12, 13) Bibelen viser ikke nøjagtig hvor stedet lå, men mange forskere forbinder Dofka med det ægyptiske Mafqat, et område der har fået navn efter de turkiser man siden oldtiden har udvundet ved Sarabit el-Khadim, ca. 34 km øst for nutidens Abu Zanima på Sinajhalvøen.