DUMA

(Duʹma).

1. Den sjette i fortegnelsen over Ismaels 12 sønner. Dumas søster Mahalat indgik ægteskab med hans halvfætter Esau, der således også blev hans svoger. Duma blev høvding og overhoved for en klan, eller nation, som en opfyldelse af Jehovas løfte til Abraham. — 1Mo 17:20; 25:14-16; 28:9; 1Kr 1:30.

Ismaelitten Duma har øjensynlig lagt navn til et område i det nordlige Arabien, ca. midtvejs mellem det forjættede land og det sydlige Babylonien. „Duma“ indgår i navnet på oasen Dumat al-Ghandal (nu kendt som Al-Jawf). Assyrerkongen Sankerib nævner et sted kaldet Adummatu, der var „beliggende i ørkenen“, og hans søn Asarhaddon fortæller at Sankerib erobrede et område ved navn Adumu.

2. En by i fortegnelsen over de byer der blev tildelt Judas stamme efter at Josua havde indtaget landet. (Jos 15:52) Den lå i bjerglandet og identificeres med Khirbet ed-Deir Domeh (Duma), ca. 15 km sydvest for Hebron.

3. I Esajas 21:11 fremsættes et budskab om „Duma“. Umiddelbart efter nævnes imidlertid „Se’ir“, hvilket kunne tyde på at budskabet er rettet mod Edom. (1Mo 32:3) Den græske Septuaginta siger her „Idumæa“ (edomitternes land) i stedet for „Duma“.