ELJASJIB

(Elʹjasjib) [min Gud vender tilbage (bringer tilbage)].

1. En levit af Arons sønner som på Davids tid ved lodkastning fik til opgave at tjene i det 11. præsteskifte. — 1Kr 24:1, 5, 6, 12.

2. Fader til en mand ved navn Jehohanan. — Ezr 10:6

3. En levitisk tempelsanger. Han var en af dem der på Ezras tid sendte deres fremmede hustruer bort. — Ezr 10:16, 17, 23, 24, 44.

4. En efterkommer af Zattu. Han var også en af dem der sendte deres fremmede hustruer bort. — Ezr 10:16, 17, 27, 44.

5. En efterkommer af Bani. Han var ligeledes en af dem der sendte deres fremmede hustruer bort. — Ezr 10:16, 17, 34, 36, 44.

6. En sønnesøn af Jesjua, der vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon sammen med Zerubbabel. Eljasjib var ypperstepræst på Nehemias’ tid og var sammen med andre præster med til at genopbygge Fåreporten i Jerusalems mur. (Ne 12:1, 10; 3:1) Under Nehemias’ fravær gjorde Eljasjib sig skyldig i at besmitte templet ved at indrette et spiserum i templets forgård til sin slægtning Tobija, der var ammonit. Da Nehemias vendte tilbage, kastede han Tobijas bohave ud og lod spiserummene rense. Nehemias jog også en af Eljasjibs søn Jojadas sønner bort fordi denne havde giftet sig med en datter af horonitten Sanballat. — Ne 13:4, 5, 7-9, 28.

7. En søn af Eljoenaj, en efterkommer af kong David. — 1Kr 3:1, 5, 10, 24.