ELIMELEK

(Elimeʹlek) [min Gud er konge].

En mand fra Betlehem der sammen med sin hustru, No’omi, og deres to sønner, Malon og Kiljon, i dommertiden forlod Juda på grund af en hungersnød og bosatte sig som udlænding i Moab, hvor han døde. — Rut 1:1-3.