ELNATAN
(Elnaʹtan) [Gud har givet].
1. Fader til kong Jojakins moder, Nehusjta. (2Kg 24:8) Han er sikkert den Elnatan som kaldes „Akbors søn“, og som kong Jojakim sendte til Ægypten for at hente profeten Urija. (Jer 26:22, 23) Interessant nok forekommer navnet Elnatan i et af Lakisjbrevene, der stammer fra denne periode. Det hedder heri: „Hærens øverste, Konja, Elnatans søn, er kommet hertil for at drage ned til Ægypten.“ — Ancient Near Eastern Texts ved J. B. Pritchard, 1974, s. 322.
2, 3, 4. I Ezras Bog er der nævnt tre mænd ved navn Elnatan. To af dem omtales som overhoveder, og den tredje som lærer. Ved floden Ahava gav Ezra dem før rejsen til Jerusalem påbud om at bede Iddo og netinim-folkene i Kasifja om at sende nogle der kunne tjene ved Guds hus. Levitterne og netinim-folkene fulgte denne opfordring. — Ezr 8:15-20.