KUNSTBRODERI

Den ældgamle kunst med nål og tråd af forskellige garner eller andet materiale at sy ophøjede figurer eller mønstre i forskellige farver på stof, læder og andet, til udsmykning. At indfælde figurer og mønstre i stof ved hjælp af håndbroderi nævnes første gang i Bibelen i forbindelse med fremstillingen af teltboligen i ørkenen. Jehova fyldte kunsthåndværkerne Bezalel og Oholiab med visdom i hjertet til at udføre al slags kunsthåndværk, deriblandt kunstbroderi, der adskiller sig fra kunstvævning. — 2Mo 35:30-35; 38:21-23.

I overensstemmelse med Guds anvisninger blev der syet keruber i kunstbroderi på teltboligens teltduge. Disse keruber kunne ses når man befandt sig inde i Det Hellige eller i Det Allerhelligste. (2Mo 26:1; 36:8) Det forhæng der adskilte Det Hellige og Det Allerhelligste, blev også udsmykket med broderede keruber. — 2Mo 26:31-33; 36:35.

Da man lavede efoden til ypperstepræsten, hamrede man guldplader tyndt ud og skar tråde ud af dem „til at indvirke imellem det blå garn og den purpurfarvede uld og det karmoisinrøde garn og det fine linnedgarn, i kunstbroderi“. (2Mo 39:2, 3; 28:6) Også „retskendelsens brystskjold“ til ypperstepræsten blev lavet i kunstbroderi. — 2Mo 28:15; 39:8.

I Baraks og Deboras sejrssang skildres det at Siseras moder forventer at han vender tilbage fra kampen mod Israel med et bytte der indbefatter broderede dragter. (Dom 5:1, 28, 30) I sin kærlighed havde Jehova billedligt talt klædt Jerusalem i en kostbar „broderet dragt“, men byens afgudsdyrkende indbyggere havde åbenbart tildækket mandsbilleder med bogstavelige broderede klæder, og der siges at de bedrev utugt med disse billeder. (Ez 16:1, 2, 10, 13, 17, 18) Jehova forudsagde også gennem Ezekiel at når det rige Tyrus faldt for Babylons hånd, ville „havets høvdinger“ blive afsat fra deres troner og „tage deres broderede klæder af“. — Ez 26:2, 7, 15, 16.